- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 30. Fugle II. Lomfugle, Vadefugle m. m. (R. Hørring) /
153

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

153

høre, lydende som tylli—tylli eller diy—diy; ogsaa om
Natten er den i ikke mindre livlig Bevægelse. Føden ved
Havkysterne overvejende Krebsdyr, Orme, smaa Snegle
og Muslinger, ved ferske Vande ogsaa Insekter o. 1.

I Parringstiden boltrer Hannen sig i lav, kunstfærdig
Flugt, kredsende om Hunnen, der sidder paa Sandet;
herunder lader den ejendommelig trillende Toner lyde. De
4 Æg lægges tidligst sidst i April, som Regel dog i Maj
eller først i Juni eller endog senere, mulig kan den have
2 Kuld aarlig; Reden en tydelig Fordybning i det bare Sand,
oftest prydet med ganske smaa, sammenpillede Sten eller
Muslingeskaller, jævnlig anbragt mellem smaa, brogede
Rullesten, saaledes at Æggene derved er særdeles
vanskelige at opdage. Disses Grundfarve er hvidlig med
gulbrunligt, sjældnere rødbrunligt Anstrøg, dækket af spredte,
smaa, brunsorte eller sorte Pletter og Punkter, som Regel
tættest om den butte Pol; tydelige smaa, graalige
Skalpletter, ofte med indblandede større, sorte Pletter.
Længden 27—33 mm, Bredden 24—26 mm, udpræget
pæreformede. I 21 Dage ruger baade Han og Hun, mulig dog
særlig Hannen. I det hele ikke synderlig sky, lægger ofte
deres Æg nær bebyggede Steder, endog ved Veje med
betydelig Færdsel. Han og Hun ses næsten altid at færdes
sammen, og de vogter med Omhu deres Dununger;
forstyrrede forlader de nødigt disse, før de er godt skjulte,
trykkede mellem Sten o. 1., hvor de da meget vanskeligt
opdages.

Saa snart Ungerne midt i Juli er voksne, forlader
Forældrene dem og trækker da snart bort mod Sydvest;
midt i August har vore egne Præstekraver forladt Landet,
men paa Gennemrejse fra nordlige og østligere Egne ses
Præstekraver derpaa almindeligt i September, enkelte
ogsaa ind i Oktober; endog i den første Del af November
kan enkelte iagttages ved vore Kyster.

Medens vore her rugende Præstekraver alle’tilhører
den typiske Form Æ. h. hiaticula, viser en paafaldende
mindre Race Æ. h. tundrae Lowe sig af og til paa
Gennemrejse om Efteraaret, kommende fra midt i August;
den ligner ganske vor Race, men er kendelig paa sin
ringe Vingelængde, der blot er 121 —126 mm; om Foraaret
er den ikke iagttaget her. Den bebor det nordlige
Skandinavien, Kola, Nord-Rusland og Sibiriens Ishavskyster ud
til Tscbuktscher-Halvøen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/30/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free