Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
viklede med hvidt Skaft; de 3—4 første har hvide
Tværpletter paa Inderfanen, de øvrige paa begge Faner. De
inderste forlængede Armsvingfjer farvede som
Skulderfjerene. Undervingedækfjerene hvide, navnlig de ydre med
brunsorte Tværbaand. Halen brunlighvid med 9—10
brunsorte Tværbaand; de mellemste Styrefjer mere brunlige.
Vinterdragten ligner Sommerdragten.
Iris brun. Næbbet brunsort, rødgraaligt ved
Undernæbbets Grund; dets Længde er meget varierende, lige
fra 12 til 19 cm; Hunnens altid længere end Hannens.
Vingelængden 27,5—30 cm. Fødderne blaaliggraa.
Mellemfoden 75—80 mm, Mellemtaaen 44—50 mm.
De unge Fugle ligner i deres første Fjerdragt de
voksne, men er kendelige paa deres korte Næb, ofte meget
under 10 cm langt; de lyse Fjerkanter paa Rygsiden er
varmere rustbrune, og de sorte Skaftstriber paa Forbrystet
er smallere; Brystet har som Regel ingen, Kropsiderne
mindre fremtrædende Tværstriber paa Fjerene.
Dunungen lyst rustgullig graa, lysere paa hele
Undersiden. Tøjlen sort; Hovedets Overside brunligsort, med
smaa, lyst rustbrune Pletter. Ryggen med store,
uregelmæssige, brunsorte Pletter, delvis ordnede i
Længderækker.
Storspoven er blandt vore Vadefugle let kendelig paa
sin Størrelse og sit nedadbuede, lange Næb; fra den lille
Regnspove skelnes den bedst ved Mangelen af dennes
lyse Stribe midt ned ad Issen.
Udbredt som Ynglefugl fra Europas nordligste Dele
op til Polarkredsen og ned over største Delen af
Mellemeuropa til Rumænien, Østrig og Schweiz og ud langs
Atlanterhavskysterne; en nærstaaende Underart ruger langt
ud i Sibirien og ned til de kirgisiske Stepper. Trækfugl,
der overvintrer baade i Europa og i største Delen af
Afrika; endel strejfer om Vinteren viden om, har endog
vist sig i Amerika. I Grønland har den blot en enkelt
Gang vist sig paa Østkysten; til Island kommer de
derimod nu og da som tilfældige Gæster, særlig om
Efteraaret. Paa Færøerne yngler den heller ikke, men viser sig
dér ret almindeligt i August og ses da stadig hele Vinteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>