Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
til ud i Maj. Paa de britiske Øer yngler den derimod ret
almindelig, særlig i Irland, Skotland og paa Øerne nord
herfor. I Norge ruger den almindelig op langs hele
Vestkysten helt op til Porsangerfjorden, og i Sverrig er den
mange Steder ret almindelig, lige nede fra Skaane og
Gotland til langt op i Norrland ved Torneelvens nedre Løb.
I Danmark kendes Storspoven ikke med Sikkerhed
som rugende; fra ældre og nyere Tid findes nok usikre
Beretninger gaaende ud paa, at den har ynglet flere Steder
i Vestjylland paa Engene og Hederne, paa Læsø o. a. St.,
men disse Angivelser skyldes sikkert, at endel ikke
ynglende Fugle jævnlig oversomrer hos os. Derimod viser
Storspoven sig meget almindelig og ret talrig i Danmark
paa Gennemrejse; allerede i Slutningen af Marts, men
navnlig ind i April begynder deres Foraarstræk, der varer
til ind i Maj; midt i Juli eller tidligere, jævnlig endog i
den sidste Del af Juni eller før, viser de første
gennemrejsende Flokke sig allerede igen som nogle af de første
Efteraarsbebudere; man ser dem da i smaa og store
Selskaber og Flokke trække over Landet højt oppe, flyvende
med fremstrakt Hals og langsomme Vingeslag, ordnede
i store Buer og Kiler eller i en lang, skraa Række, stadig
udstødende deres ejendommelige, meget vidtlydende, bløde
Fløjtetone, der ofte kan høres, længe før man øjner
Fuglen; ogsaa om Natten trækker de i Mængde, og deres
Fløjten, der nærmest kan gengives som dui—duiit,dui—duiit,
er da blandt de lettest kendelige af de trækkende Fugles.
De ses og høres derefter stadig i betydelig Mængde til
helt ud i September; derefter aftager de trækkende Flokke
i Antal og Størrelse, men mange bliver her hele
Efteraaret, og selv om Vinteren er de ingenlunde sjældne,
særlig ikke i Jyllands vestlige Egne.
De opholder sig hos os navnlig paa Vaderne langs
de flade Kyster, paa Strandengene og inde paa
Pløjemarker og Heder, hvor de er meget sky og forsigtige og
altid letter paa lang Afstand. De gaar gerne langsomt og
gravitetisk og kan ogsaa, om fornødent, svømme.
Omstrejfende Fugle lader sig let lokke ganske nær, naar man
efterligner deres Lokketone. Deres Føde bestaar af
Insekter, Orme o. 1.; Bær finder man om Efteraaret meget
ofte i deres Mave. Ved Kysterne æder de tillige
Smaa-snegle, Krebsdyr o. ’l.
I Skandinavien kommer de i de sydlige Egne meget
tidligt til deres Rugeplads og lægger allerede deres Æg
i April, i de nordlige Egne derimod først i Løbet af Maj.
I Parringstiden kredser Hannen højt i Luften for derefter
R. Hørring: Fugle II.
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
