- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 30. Fugle II. Lomfugle, Vadefugle m. m. (R. Hørring) /
199

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

199

Næbbet bagud gennem Øjet. Næbbet gulligt ved Roden;
Benene blaaliggraa.

Mudderkliren er blandt de smaa Vadefugle stadig let
kendelig paa sin helt ensfarvede, olivenbrune Overside
med tydelig Bronzeglans, saaledes at den fra sine
nærmeste Slægtninge selv paa Afstand skelnes ved Mangelen
af hvid Overgump; ogsaa deres hvide Stribe hen ad
Vingen er iøjnefaldende i Flugten.

Udbredt som Ynglefugl vidt over hele Europa og
største Delen af Asien, rugende lige fra Nordskandinavien
og Nordrusland ned til det nordlige Afrika samt fra
Atlanterhavskysterne over Rusland og Asien helt ud til
Japan; i Asien ruger den op til Polarkredsen og helt ned
til Persien og Himalaya. Skønt Mudderkliren har en saa
umaadelig vid Udbredningszone, har den ikke udspaltet
sig i geografiske Racer. Trækfugl, der overvintrer omtrent
over hele den gamle Verdens sydlige Dele, helt ned til
Kap og Australien. Fra Grønland, Island og Færøerne
kendes den ikke, derimod ruger den almindelig paa de
britiske Øer. I Norge ruger den almindelig ved Elve og
Indsøer over hele Landet; ogsaa over hele Sverrig findes
den, men stedse meget spredt og ikke i større Antal.

I Danmark er Mudderkliren en meget faatallig
Ynglefugl, der i alt Fald kun ret sjældent med fuld Sikkerhed
er truffet rugende hos os. Dens Æg er saaledes bl. a.
fundet ved Dronninglund, ved Hald Sø, i Rold Skov, ved
Krarup Aa, ved Thorsø og ved Silkeborg, ved Vejle og
Ringgive, ved Emdrupholm, ved København osv.; om
Sommeren træffes den hist og her, baade paa Øerne og
i Jylland, under Forhold, der tyder paa, at den yngler,
men dens Rede er aabenbart vanskelig at finde, da
Fuglen er meget stilfærdig og forsigtig ved denne. Den
begynder om Foraaret at komme i den sidste Del af April
og ses derefter i største Delen af Maj Maaned paa
Gennemrejse, men denne synes at foregaa ret hurtigt, og de
iagttages som Regel ikke i større Mængde. Trækket foregaar
vistnok for største Delen om Natten, og ikke helt
sjældent falder den ved danske Fyr. Til Ynglepladserne i det
nordlige Skandinavien kommer den først i Slutningen af
Maj. De, der bliver her i Landet for at yngle, slaar sig
da ned ved Damme, Mergelgrave og Søer, men helst ved
Aaer med rask rindende Vand og sandede, stenede
Bredder. Det er en særdeles livlig og rastløs Fugl, der idelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/30/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free