- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 30. Fugle II. Lomfugle, Vadefugle m. m. (R. Hørring) /
200

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

200

er i Bevægelse, stadig vippende med Bagkrop og Hale;
ofte sidder den paa Sten i Vandkanten; minder i hele sin
Væremaade om Vipstjerten, der færdes just paa de
samme Lokaliteter. Flugten er hurtig, men uregelmæssig, ofte
ganske lav, lige over Vandspejlet, jævnlig i Zig-zag;
paafaldende ofte ses denne Vadefugl siddende og løbende
paa Grenene i låve Træer og Buske; den svømmer godt
og dykker navnlig fortrinligt; over 1 m dybt i Vandet
ser man den svømme rask frem. Dens fine, pibende
Stemme, som den f. Eks. lader lyde, naar den letter, kan
gengives ved hididi—hididi —hididi eller med 4 Stavelser
tidihidi. Føden er paa Ynglepladsen særlig Insekter,
navnlig alle Slags Vandinsekter, samt Edderkopper og Orme;
ved Havet ogsaa Krebsdyr o. 1.; jævnlig ser man den,
medens den løber paa Jorden, snappe forbiflyvende
Insekter.

Om Efteraaret er den særdeles almindelig i Danmark;
de gamle Fugle begynder da at vise sig paa Gennemrejse
i Midten eller i sidste Halvdel af Juli, og i hele August
er baade gamle og unge Fugle meget almindelige; mange
ses ogsaa først i September, men fra denne Maaneds
Midte aftager de stærkt i Antal og har som Regel alle
forladt os ved Maanedens Udgang; undtagelsesvis er
enkelte set hen over Midten af Oktober. De træffes i
Træktiderne næsten aldrig i større Flokke eller i Selskab med
andre Vadere, derimod som Regel enlige eller højst 5—7
Stkr. sammen; de holder da til langs flade, sumpede
Kyster, helst hvor Dynd samt Græs o. a. Vegetation findes,
jævnlig ogsaa ved Bredderne af Aaer og Søer; de færdes
oftest godt skjult mellem Plantevækst eller mellem Sten
o. 1. og er da meget lidt sky, saaledes at man ofte
kommer dem paa nært Hold, før de letter.

I Parringstiden lader Hannen en egen trillende Lyd
høre, medens den i uregelmæssig virrende Flugt, med
dirrende Vinger, kredser over Vandet. Mudderklirens
Yngleplads findes sjældent eller aldrig ved Havkysterne,
men næsten altid inde ved ferske Vande, selv langt inde
i Fastlandenes Indre. Reden anlægges gerne skjult paa
et tørt Sted under en Busk eller mellem Græs o. a.
Vegetation, af og til skjult under en Træstamme eller lign.;
den er, af en Vadefugls at være, særdeles omhyggeligt
og godt bygget, ofte ret dyb, udforet med Straa og af
og til med Blade; som Regel ligger den lige ved Vand,
men ofte findes den ret langt fra dette; nu og da er
dens Rede hos os fundet paa saa mærkelige Steder
som under Buske i Haver, paa aaben Mark og jævnlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/30/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free