- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 30. Fugle II. Lomfugle, Vadefugle m. m. (R. Hørring) /
233

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

233

Fjerene og puste sig op. Under deres Kampe er de ikke
mere optagne, end at de holder godt Udkig og tager
Flugten, naar man gaar dem for nær. Disse Lege, der
drives ivrigst i Morgen- og Aftentimerne, fortsætter
Brushanerne i hele Rugetiden og længer endnu, lige til
Udgangen af Juni, da Ungerne forlængst er udklækkede;
først naar Fjerkraverne begynder at fældes, hører
Kamplegene helt op. Hannerne ligner derefter endel Hunnerne
i Ydre, og man ser da ikke meget til dem mere, idet de
angives at gemme sig i Græsset, hvor de endog skal
trykke sig. Hen imod Slutningen af September, ofte dog
meget før, har de gerne faaet deres rene Vinterdragt;
oftest forlader de gamle Hanner vistnok allerede tidligt
Ynglepladsen og rejser mod Syd. Brushanen interesserer
sig, som en polygam Fugl, der i mangt og meget minder
om mange Hønsefugle, hvor Hannerne ogsaa er udmærkede
ved særlige Fjerprydelser, slet ikke for den rugende Hun
eller for Ungerne og deltager aldeles ikke i Yngelplejen.
I Flugten ser Brushanen mærkelig ud med den
uforholdsmæssig store Fjerkrave; baade naar den er paa Vingerne,
og naar den løber paa Jorden, kan Blæsten ofte gribe fat
i den og tumle med Fuglen.

Reden anlægges paa et tørt Sted eller paa en lille Tue
paa den bare Mark; Redeskaalen ofte ret dyb, udforet
med lidt Græs til Underlag for Æggene. Ikke sjældent er
den anbragt midt i en Græstot, der da bøjes sammen
over Reden som et beskyttende Dække. Brushønsene
ruger altid spredt paa Marken, aldrig samlede i Kolonier,
selv hvor der er mange af dem. Æggene lægges hos os
gerne i første Halvdel af Maj; frisklagte Æg kan findes
hele denne Maaned ud og senere. De 4, ofte tydelig
pæreformede Æg er meget varierende i Ydre, ret glatskallede;
Grundfarven oftest lys olivenbrun, grønlig gulbrunlig
eller graagrønlig, snart med store, udflydende, aflange
Pletter, snart med mindre, mere afrundede og
skarpttegnede, brune Pletter, af og til med indblandede Streger;
tillige har Æggene graa Skalpletter; ofte er Pletterne
meget sammenflydende ved den butte Pol. Længden oftest
42—46 mm, Bredden 30—32 mm; de ruges i 17—19 Dage.

Kun sjældent lader Brushanen sin Stemme høre, et
blandt Vadefuglene usædvanligt Forhold; under Kampene
er Hannerne ganske stumme; naar Hunnen
opskræmmes fra Reden, lader den højst et hæst gæb—gæb lyde,
mens den kredser om Stedet; det angives, at de paa
Trækket om Natten skal lade en svag, hæs Lyd høre,
lydende som kak—kak—kik—kak. Hunnerne forlader Un-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/30/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free