- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 30. Fugle II. Lomfugle, Vadefugle m. m. (R. Hørring) /
234

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

234

gerne, naar disse er ved at fælde Dunene; Ungerne
samler sig senere i Flokke og forlader derpaa Rugepladsen.
Efteraarstrækket begynder gerne lidt før Midten af Juli,
da navnlig Hannerne ses, og derefter viser de sig i
August og September, men gerne aftagende i Antal i denne
sidste Maaned. De ses da paa Engene langs Havet og ved
de dyndede Strandbredder.

Føden, som de søger i Engene, bestaar navnlig af
alle Slags Insekter, men ogsaa af Orme, smaa Muslinger
og Krebsdyr; Plantefrø har man dog ogsaa fundet i større
Mængder i deres Maver.

2den Underfamilie. Klyder (Recurvirostrinæ).

Ret store, meget højbenede Fugle; hos nogle
er Benene endog ganske monstrøst lange og spinkle.
Benene nøgne højt op over Hælen. Mellemfodens
Forkant klædt med 6-kantede Skæl. Tæerne
forholdsvis korte; hos nogle er alle Fortæerne
forbundne med dybt indskaaret Svømmehud, hos
andre findes blot en Bindehud mellem de to yderste
Fortæer. Næbbet langt og tyndt, enten stærkt
opadbøjet eller lige. Halen kort, næsten lige afskaaret.
Vingerne spidse, 1ste veludviklede Svingfjer længst.
Fjerklædningen sort- og hvidbroget.

11 Arter, delte i 3 Slægter, hvoraf 2 er truffet i
Danmark.

Oversigt over de danske Slægter.

1. Næbbet lidt affladet, stærkt opadbøjet i sin ydre Del.
Mellemtaaen omtrent halvt saa lang som Mellemfoden.
Lille Bagtaa findes. Indskaaret Svømmehud mellem de
3 Fortæer..... 1. Klydeslægten (Recurviröstra).

2. Næbbet trindt og lige. Mellemtaaens Længde under en
Trediedel af Mellemfodens. Bagtaa mangler helt. Ingen
Svømmehud, kun en Bindehud mellem de to yderste
Fortæer... 2. Stylteløberslægten (Himåntopus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/30/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free