Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
Grunden, med rødlig chokoladebrune Tværbaand og hvide
Dunspidser. Hagen lysere med mørk Midtstribe, der
nedadtil udbreder sig til en mørk Plet paa Forhalsen.
Blandt danske Fugle kan Horsegøgen blot forveksles
med Tredækkeren, men det renhvide, uplettede Bryst er
et iøjnefaldende Skelnemærke.
Udbredt som Ynglefugl over hele Nord- og
Mellemeuropa ned til Pyrenæerne, Norditalien og Kaukasus samt
i Asien fra Turkestan op i Sibirien til omkring 70° n. Br.;
træffes helt ud til Kamtschatka, i Østasien dog søgt
udskilt til en særlig Race, radd ei Buturlin; endelig vidt
udbredt i Nordamerika, ogsaa her udskilt som en særlig
Race, delicat a Ord. Trækfugl, der om Vinteren træffes
langt ned i Nord- og Østafrika, i Indierne og paa de
Indiske Øer. I Grønland har den nu og da vist sig, baade
den amerikanske og den europæiske Race; mulig yngler
enkelte i Vestgrønland. Paa Island og Færøerne er den
meget almindelig, udskilt som en særlig Race,
faeroe-ensis Brehm, let kendelig paa sine mere rustrøde Farver,
idet baade Rygsidens rødbrune Tværbaand og Pletter er
meget talrigere og stærkere udviklede og Undersidens
hvide Farver mere rustbrunt anløbne; endel overvintrer
paa disse Øer. I England er den meget almindelig, ogsaa
paa Gennemrejse og som overvintrende. Baade i Norge
og Sverrig er den overalt meget almindelig, mindst talrig
langs Norges Vestkyst, ruger baade oppe i Fjældsumpene
og i Birkekrattene samt paa passende Lokaliteter nede i
Lavlandet.
I Danmark er den en almindelig Ynglefugl over hele
Landet, overalt hvor sumpede, fugtige Enge og Moser er
at finde, baade langs Kysterne og inde i Landet; tidligere
synes den dog at have været langt talrigere, men stærk
Forfølgelse og Tørlægning af Rugepladserne har nedsat
dens Tal meget. Paa tørre Marker træffer man som Regel
aldrig denne Art. Foruden vore egne Ynglefugle, der
sikkert er blandt de først ankommende om Foraaret og de
først bortdragende om Efteraaret, trækker store Mængder
gennem Landet, baade om Foraaret, men da særlig om
Efteraaret. Trækket foregaar om Natten, og ved vore Fyr
falder den jævnligt. Om Foraaret kommer de første gerne
i Begyndelsen af Marts og viser sig derefter i stigende
Antal gennem denne Maaned og ind i April; derefter viser
den sig i mere betydeligt Antal paa Gennemrejse til ind i
Maj, da Fuglenes nordlige og østlige Rugepladser begynder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
