Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
at blive beboelige. Om Efteraaret begynder de første
gennemrejsende Horsegøge at vise sig i sidste Tredjedel af
August, og fra først i September træffes den derefter
almindeligt, men senere, ind i Oktober, kommer de gerne
i størst Mængde paa Træk; ogsaa almindelig langt ind i
November, indtil Frosten begynder. Jævnlig træffes de
her om Vinteren, men kun faa eller enkelte Individer ad
Gangen. De er hovedsagelig Natdyr, der i Mørket høres
flyvende omkring i Engene, men er dog ogsaa i Bevægelse
om Dagen. De færdes da gerne spredt paa Engene, skjulte
i Græsset; paa gode Lokaliteter kan mange slaa sig ned,
og man kan da jage den ene efter den anden op; snart
er de ret flygtige, snart holder de stærkt og lader sig kun
nødig jage paa Vingerne. Under Opflyvningen udstøder
de næsten altid en ejendommelig hæs, lidt snerrende Lyd,
ofte gengivet ved krætsch; de kaster sig da gerne straks
i lynsnare Zig-Zag-Sving ud til Siderne for senere med
stor Hurtighed at flyve mere lige ud, gerne ret lavt over
Jorden, nu og da dog ret højt; oftest kaster de sig atter
paa Jorden indenfor Synsvidde. Under Flugten holdes
Vingerne ret stærkt bøjede i Haandleddet.
Paa Ynglepladsen ser og hører man den opføre sin
ejendommelige Parringsflyvning allerede fra Slutningen
af Marts, men særlig i April og Maj, ogsaa i Juni.
Herunder hæver Hannen sig højt i Luften og kredser med
hurtige Vingeslag rundt i store Buer; af og til kaster den
sig da pludselig med halvtudstrakte, rystende Vinger,
noget sidelængs et Stykke ned i Luften, idet den med
sine vidtudspilede Styrere frembringer en mærkelig,
vidt-lydende, vibrerende, brægende, noget klaprende Lyd.
Undersøgelser og Forsøg har vist, at selve Lyden
frembringes med de ydre, smalle Styrere, der sættes i stærk
Vibration af den gennemsusende Luft; ved smaa
Trækninger i eller Dirren med Vingerne reguleres og skiftes
Luftstrømmen i hurtigt Tempo, hvorved den brægende
Lyd fremkommer; hos udenlandske Arter er disse ydre
Styrere derfor ofte afvigende formede, meget smallere,
stivere og ofte talrigere. Hunnen sidder under
Parrings-flyvningen gerne skjult i Græsset, og naar denne har varet
nogen Tid, kaster Hannen sig som en Sten ned til
Hunnen, hvorpaa Parringen følger. Særlig i Morgen- og
Aftentimerne er den ivrig med denne Flyveleg, men ogsaa om
Dagen høres dens Brægen almindeligt. Stadig hører man
paa Ynglepladsen ogsaa Hannens egentlige Parringssang,
lydende som et mange Gange gentaget pedjep—pedjep.
Reden gerne paa eller ved en Tue, blot en Fordyb-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
