Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Fratercula arctica)
150
fundet død ved Møens Kyst. De hos os skudte Individer
synes, med deres lille Vingelængde mellem 153 og 165 mm
nærmest at maatte tilhøre den vestlige Race og saaledes
stamme fra engelske eller færøiske Rugepladser (F.
arctica grabae), men en Del af de større Individer kan
selvfølgelig godt stamme fra de norske og svenske
Ynglepladser og tilhøre den typiske Form (F. arctica arctica);
at mange af dem er unge Fugle og mangler Næbhorn,
gør det ikke lettere at henføre dem til en bestemt af
disse to Racer, der dog sandsynligvis begge
forekommer her. Spitsberglunden er ikke iagttaget i danske
Farvande.
Om Vinteren er Lunden en udpræget Havfugl, der
dog i daarligt Vejr søger ind mod Kysterne eller endog
nu og da ind i ferske Vande. Paa Rugepladserne gaar og
løber de baade godt og hurtigt, idet de bevæger sig med
opret Krop, stedse uden at hvile paa Mellemfoden, kun
trædende paa Tæerne; det samme er Tilfældet, naar de
sidder paa Klipperne, og heri afviger de fra alle de andre
Alkefugle. Flugten er god, men knap saa hurtig som
Alkens og Lomviens; de har vanskeligt ved at komme paa
Vingerne, naar de ligger paa Vandet; under Flugten, hvor
de jævnlig kæntrer om paa Siden, strækker og spreder
de de røde Ben, med udspilede Tæer, bagud; de bruges
som Styreredskab under Manøvreringen, hvortil den korte
Hale kun er lidet tjenlig. Som Regel er de kun lidet sky,
og man kommer dem let paa nogle Meters Afstand.
Allerede i Marts nærmer de sig Rugepladsen, men
søger ikke op paa denne før i April. Til Redeplads vælges
oftest Græstørven oven paa Fuglefjeldene eller paa
Afsatserne, hvor de lever sammen med de andre
Bjergfugle, idet de dog holder sig saa meget som muligt for
sig selv; her graver de ved Hjælp af Næb og Kløer
meterlange, krogede Gange i Jorden, saaledes at
Jordsmonnet ofte bliver helt undermineret; som Regel
benyttes dog de gamle Redegange Aar efter Aar. Sjældnere
ser man dem ruge i Klipperevner i Fjeldvæggen eller
inde under Klippeblokkene i Uren ved Fjeldets Fod; paa
mange flade Øer kan man se dem grave deres Reder ned
i Græstørven. Selve Reden, der ligger i Enden af den
ofte meget krummede Gang, er kun antydet ved lidt Græs,
Tang, Mos og Fjer, der tjener til Underlag for Ægget.
Ægget lægges fra Midten af Maj til ind i Juni, i nordlige
Egne senere endnu; dets Skal er ret grovkornet og tyk,
lidt tilspidset i den ene Ende; Farven hvid eller graahvid
med nogle smaa, lysebrune og lysviolette eller graablaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
