Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
(Fratercula arctica)
Pletter og Snirkler, tættest om den butte Pol; nu og da
kan Ægget være helt uplettet. Længden er hos
Færø-lunden gerne 56,4—66,5 mm og Bredden 38,9—45,2 mm,
hos den typiske norske Form derimod større, med en
Længde op til 71 mm og en Bredde op til 48,6 mm. Han
og Hun ruger skiftevis i c. 5 Uger.
Som Regel er Lunden ret tavs, men lader nu og da
et Skrig lyde, nærmest som et langtrukkent ha eller
auh, der minder om et utidigt Menneskes Gaben; ved
Reden knurrer de arrigt orrrr, hvis de fortrædiges; naar
Ungerne mades, udstøder disse en pibende Lyd. Forsøger
man at tage de rugende Fugle ud af deres Hul, bider de
kraftigt fra sig med deres stærke Næb og holder
haardnakket fast, hvis de faar fat i en Finger eller lign. I
daarligt Vejr søger Fuglene Skjul i deres Redegange, men
ellers ser man Lunderne sidde i stor Mængde udenfor
deres Huller, naar de hviler sig mellem deres Fisketure
ud paa Havet; de gør et pudsigt Indtryk baade ved deres
ejendommelige Udseende og ved deres mærkelige
Bevægelser, med Halsvridninger o. 1.; ofte bringer Kiv og
Skænderi Uro imellem Lundefolket. Forældrene fodrer
Ungerne omtrent hele Døgnet rundt, kun i et Par Timer
ved Midnat hviler de; Foderet er næsten udelukkende
Smaafisk, som de hjembringer, idet de holder dem paa
Rad i Næbbet og Mundvigen, og idet de tager dem ved
Hovederne og lader Kroppene hænge ned ad Næbbets
Sider som et Skæg; mærkeligt er det, at de kan gribe og
fastholde indtil 6 Fisk uden at tabe de først fangede.
Dunungerne kan slet ikke klare sig i Vandet, men
gennemblødes og omkommer, hvis de kommer for tidligt i Søen.
De fodres, til de er omtrent flyvefærdige og kan gaa i
Havet, hvilket oftest ikke sker før sidst i August eller
endog ind i September; ofte ser man Ungerne sidde og
sole sig i Redehullet sammen med Forældrene. Lunderne
forlader Rugepladserne ret pludseligt, gerne omtrent alle
paa én Gang. I Oktober forlader Ynglefuglene Land og
søger ud paa Havet; sjældent ses de ved Fuglebjergene
paa Island i Begyndelsen af November. Paa Steder, hvor
de opholder sig i Mængde paa Fuglebjergene, som f. Eks.
paa Færøerne, indfanges de i Massevis af Beboerne, der
baade anvender deres Kød og Fjer.
Føden overvejende Smaafisk, saasom Sild, Tobiser,
Lodder, men ogsaa Orme og Krebsdyr; paa Spitsbergen
skal de saaledes mest leve af disse sidste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
