Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bevægelige, og Overlæbens Muskler, der tildels ere de samme,
der bevæge Næsebrusken, ere Skyld i, at Mellemkjæben, hvortil
Næsebrusken er fæstet, paa forskjellig Maade kan vanslægte.
Som de fleste Insektædere og andre Smaapattedyr ere
Flagermusene mest i Virksomhed i Skumring eller Nat. De have
dog ikke, som saa mange andre Natdyr, faaet særlig store
Øjne; tværtimod er Øjet ret lille, trykket som det er af den
svære Tindingmuskel, den stærkeste af Bidemusklerne, og
af andre Omgivelser; men det er dog ikke saa lille, som det
synes at være, naar man dømmer efter Øjespalten paa en
sovende eller død Flagermus, der har lukket Øjnene; Sagen
er, at Øjelaagene lukkes af en Kredsmuskel, der mere end
hos andre Dyr indsnevrer Øjespalten fra alle Sider; naar
Flagermusen ret aabner Øjnene, ser det ud, som om Øjet
voxede frem af den lille Øjespalte og udvidede den.
Hudfølelsen, der især i Flyvehuden skal være højt udviklet, og
Hørelsen er det, der mest vejleder Flagermusen paa dens
Jagt; Øret voxer stærkt, baade det ydre og det indre. Hos os
kunne Flagermusene ikke skaffe sig Føde om Vinteren, og de
vilde ikke kunne leve her, hvis de ikke havde Evne til at
sove Vintersøvn, gjemte i deres Skjulesteder i hule Træer
eller andre lune Kroge, dog stive og kolde, med Blodvarmen
dybt under det sædvanlige.
Gnavernes Afvigelse fra Insektæderne skyldes fra første
Færd, at de have givet sig til at leve mest af haardskallede
Frø og Frugter, hvis Skal de have maattet aabne for at komme
til Kjernen; ved at bide, kradse og skrabe med Fortænderne
have de naaet deres Hensigt. For at kunne bruge Fortænderne
med tilstrækkelig Kraft have de maattet øve den forreste af
Tyggemusklerne, især den forreste Del af Kindmusklen, der
voxer uhyre og særlig omformes derved og indvirker meget
paa Ansigtets Skelet; Tindingmusklen, der oprindelig hos
Pattedyrene er den stærkeste Tyggemuskel, som Arv fra
Krybdyrene, bruges mindre, fordi den ligger for langt tilbage, borte
fra Fortænderne, og den mister sin Styrke. For ret at kunne
kradse med de nedre Fortænder øves Underkjæben desuden
i at bevæges frem og tilbage, en Bevægelse, der er ret
fremmed for Insektæderne, der kun ere vante til at føre
Underkjæben væsenligst lige op og ned; hos Insektæderne som
hos andre oprindelige Pattedyr er Underkjæbens Led med
Hjernekassen nærmest et Hængsel-Led; Underkjæbens
Ledhoved er mere eller mindre knopformet og glider i en svagt
udhulet Ledskaal, hvis bageste Rand er saaledes opstaaende,
at Underkjæbens Ledhoved ikke kan skydes tilbage; hos
Gnaveren bliver Leddet et Glide-Led; Underkjæbens
Ledhoved bliver afrundet og sammentrykt og glider frit frem og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
