Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilbage i en Ledskaal, der har Form af en langsgaaende Rende
uden skarp Begrændsning, især aaben bagtil. De Fortænder,
der bruges mest, ere forreste øvre og forreste nedre; deres
Krone voxer stærkt i Højde og vedbliver at voxe, saa at Rod
ikke dannes; Emaillen, der før klædte hele Kronen som en
Hætte, sprænges under Væxten, i sin endnu bløde Tilstand,
ved Udvidelsen af det underliggende Tandben og bliver kun
tilbage som et Baand langs Kronens Forside; ved Sliddet af
Kronens Spids kommer Emaillen da til at staa frem paa
Slidfladen som en skarp Rand, fordi den slides mindre end det
blødere Tandben. Øvre Fortand skyder sin Grund langt
tilbage i Kjæben, helt ud af Mellemkjæbebenet, hvor den hører
hjemme, ind i Overkjæbebenet; nedre Fortand skyder
efterhaanden sin Grund tilbage i Kjæben helt hen under
Kindtændernes Række og op mod Underkjæbens Ledhoved. De
andre Fortænder, Hjørnetænderne og de forreste Kindtænder
vantrives ganske og forsvinde, fordi de ikke bruges, og fordi
de forreste Fortænder tage Magten fra dem og fortrænge dem;
der bliver et langt tandløst Rum mellem Fortænder og
Kindtænder, hvori Læberne lægge sig ind. Mundspalten indsnevres,
fordi det ikke er nødvendigt for Gnaveren at gabe højt. Som
levende mest af Planteføde have Gnaverne faaet
Kindtændernes Form ændret derefter; Kronernes Spidser have mistet
deres Skarphed og V-Formen og ere blevne til mere stumpe
Knolde. I alt andet, der ikke staar i umiddelbar Sammenhæng
med Gnave-Virksomheden, ere de oprindeligste Gnavere næsten
ganske som oprindelige Insektædere.
Rovdyrenes Afvigelse fra Insektæderne skyldes deres
Vane at leve ikke mest af Insekter, men af Hvirveldyr. Deres
Tandsæt er fra første Færd omdannet til at afklippe Kjød.
Hos de ældste, forlængst uddøde Rovdyr kunne alle de bageste
Kindtænder i Kjæberne være indrettede derefter. Hos de
højerestaaende Rovdyr ere de Kindtænder, der sidde nærmest
indenfor Mundvigen, særlig brugte, 4de øvre og 5te nedre af
de oprindelig tilstedeværende 7 Kindtænder i hver Kjæbe; det
er de Tænder, der paa en Gang have en heldig Stilling til at
afklippe Kjød af et Bytte, der er for stort til at tages ind i
Munden, og ere tilstrækkelig nær ved Tyggemusklerne til at
kunne føres med Kraft. De mest fremstaaende Spidser af den
nedre Kindtand skures op mod og presses mod Indersiden af
de højeste Spidser af øvre; de paagjeldende Spidser voxe i
Højde og blive sammentrykte og komme mere og mere til at
virke som Bladene i en Sax, medens de andre Spidser
vantrives og tilsidst kunne forsvinde. Som „Rovtænder“ voxe 4de
øvre og 5te nedre Kindtand frem for de omgivende Kindtænder,
der kunne vantrives og tildels forsvinde; hos saa godt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
