Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle Nutidens Rovdyr mangler saaledes den bageste af de 7
øvre. Hjørnetænderne bruges endnu mere end hos
Insektæderne som Dolke og som Hager, og de voxe i Styrke.
Tindingmusklen, der hos Insektæderne er den stærkeste
Tyggemuskel, er den, der ogsaa hos Rovdyrene bruges mest og
derfor voxer; paa Hovedskallen kan dens Størrelse skjønnes
af den Maade, hvorpaa den har udvidet Tindinggruben og skudt
Kindbuen ud til Siden. Kindmusklen, der efter sin Stilling var
vel skikket til ogsaa at føre Rovtænderne med Kraft, kan dog
ikke ret bruges; dens Væxt vilde indsnevre Mundspalten, hvad
der for et Rovdyr vilde være uheldigt. Underkjæbens Led
bliver mere og mere et rent Hængsel-Led, og dens Ledhoved,
der mere og mere faar Form af en tværstillet Valse, fastholdes
i Ledskaalen af stærke Baand, der bringe Skaalens For- og
Bagrand til at voxe frem og omslutte Ledhovedet. I Størrelse
og Kraft pleje Rovdyrene langt at overgaa Insektæderne. Det
kan ske, at Rovdyr igjen opgive den overvejende Kjød-Æden
og vende sig til mere blandet Kost eller endogsaa til
Planteføde, eller de kunne af andre Grunde ophøre at bruge
Tænderne som ægte Rovdyr; alligevel mister Tandsættet aldrig
helt det Præg, som de oprindeligste Rovdyrs Levevis har sat
paa det.
Det der har givet Hovdyrene deres Særpræg overfor
deres Forfædre blandt Insektædere, er deres Vane at leve
mest af Planteføde, særlig af Grøntfoder, og dog, trods den
tunge Krop, der er en Følge af den Slags Føde, at
vedligeholde Bevægelighed, særlig Evnen til at løbe, og
Opmærksomhed for Omgivelserne. De have faaet svære Kindtænder
ved at tygge det sejge Plantestof; ikke alene de bageste,
allerede hos Insektæderne flerspidsede Kindtænder ere blevne
udvidede og forstærkede paa forskjellig Maade, men ogsaa de
fleste af de forreste Kindtænder ere udvidede, saa at de have
faaet mere eller mindre af Bagkindtændernes Form. Af
Tyggemusklerne er det mest Kindmusklen, der bruges som den,
der efter sin Stilling er bedst skikket til at føre Underkjæben
malende og skurende mod Overkjæben, og den voxer og skyder
sit Udspring langt frem paa Kinden og udvider sit Fæste.
Tindingmusklen derimod svækkes. Baade Kindtændernes
Udvidelse og Tyggemusklernes Ændringer give sig Udtryk paa
mange Maader i Hovedskallens Bygning. Mave og Tarm ere
udvidede af den stærkt fyldende og vanskelig fordøjelige Føde.
For at kunne spejde og for at faa lange Lemmer, der i Tide
kunne bære dem bort fra Fjender, have Hovdyrene fra første
Færd øvet sig i at rejse sig paa Taaspidserne, og i Løb paa
Taaspidserne have de maattet bære den tunge Krop; kun de
øverste Medlemmer af Hovdyrenes forskjellige Grupper have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
