Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Fordringer, der, om de ogsaa ikke vare gaaede i For-
glemmelse, om de ogsaa stedse atter og atter vare
blevne optagne af Danmarks Konger, dog ved den
faktiske Underkjendelse igjennem et langt Tidsrum,
maatte ansees for, at vcere ogsaa retlig annullerede.
Men som Danmarks Konge undersogte Christian, hvad
der gavnede ham meest som Konge og som Stamfa-
der; hans Interesse drev ogsaa ham til, at bestrcebe
sig for, at lssne Baandet imellem de tvende Hertug-
dommer, og at binde det, som knyttede det ene Her-
tugdsmme til Kongeriget, endnu fastere. IKolding
bringer han de gamle Spsrgsmaal om Slesvigs
Lehnsforhold atter paa Bane, om Lehnstjenesten, Leh-
nets Beskaffenhed :e. Den flesvig - holstenske Adel,
der tidligere havde viist sig saa gunstig sindet imod
ham, reiser sig i Uvillie og drager bort fra Modet.
Denne Gang bleve Spsrgsmaalene ikke afgjorte.
Med Keiseren, Carl dm Femte, der, som vi have
seet, var Christian den Andens Svoger, havde saavel
Christian den Tredie som hans Fader befundet siA i
uafbrudte Stridigheder. Disse bleve omsider bilagte
ved et Forlig til Speier. Der fertes paa samme Tid
ved den keiserlige Kammerret en Sag imellem Dan-
mark og Tydskland om Slesvigs Forhold. Af Sles-
vigs Bispestok var der fra Tydsklands Side bleven
fordret Skat. Da denne blev ncrgtet, blev Sagen
foretaget i Kammerretten, hvor det ved Kjendelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>