Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
atter engang blev erklceret, at Slesvig var et dansk
og ikke et tydsk Land.
Ester det speierske Forlig lader det til, at Kejse-
ren er bleven langt gunstigere stemt imod den danske
Konge og hans Brodre. Kongen havde tidligere oste
sogt sor sig og dem om at blive sorlehnede med Hol-
steen; men sorgjeves. Nu, efter Forliget, lytter Kei-
seren venligere til Kongens Anmodninger, og foreta-
ger omsider Forlehningen i Bryssel i ’1548. Denne
Forlehning blev ikke alene soretaget directe, da den
dog hidindtil ikknn havde fundet sted indirecte gjennem
Vistoppen af Lubeck, men, hvad der udentvivl var
endnu langt vigtigere. Hertugernes Net til Ditmar-
sken blev igjen anerkjendt ved den, idet Forlehningen
lyder paa Holsteen, Stormarn og Ditmarsken. Af
denne nye Anerkjendelse kunde imidlertid Christian den
Tredie ikke gjore Brug. Dette var sorbeboldt hans
Son og Estermand, Frederik den Anden.
Nogle Maaneder ester Christians Dsd rygtedes
det i Hextngdsmmerne, at den ene Hertug der, Adols,
rustede sig, og, kort Tid derefter, blev den gamle Felt-
herre, Johan Rcmtzau, fra en sikker Kilde underretter
om, at disse Rustninger gjaldt Ditmarsken, som Adolf
onsiede, at erobre for sig alene. Johan Rantzauhen-
vender sig da i en Skrivelse til Adolf, og gjsr ham
opmcrrksom paa, at, hvad han saaledes vilde tilegne
sig selv alene, tilhorte det hele Land, og solgelig burde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
