Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - Aade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aade, n. s. Spise, Føde, Mad. (Æde.) Isl. At. ”At han bliffuer
vthen aadhe, drycke och söffuen.” Luther om Ægteskab,
fordansket. (Viborg. 1530.) Det forekommer i Sammensætning i det
gamle Ordsprog: ”Fore-aade giör fawer Efter-aade.” (P. Lolle.
Nyerups Udg. S. 272.)
Deraf ogsaa Over-aade: overflødig Æden, Fraadseri. ”At edher ligheme
thyngis æy aff offweratæ ok drukkenskap.” (Cod. Reg. 1390.)
aadig, adj. tidig, madlysten. (I Moths Ordbog: graadig, slugen.)
Deraf: ”læderaadig Hund”, som vil æde Læder. (P. Lolle. Nyerup. S. 158.)
Aadighed, n. s. Lyst til Mad eller Foder; Graadighed.
”En god Hest skal have af Giedden Aadighed; af Aalen Snarhed”
o. s. v. (P. Syvs Ordsprog. II. 55.)
aae, v. a. (eller egentlig i infin. eie: s. æge.) præs. aaer (men
ogsaa aa). imperf. aatte; eie, besidde. [Isl. eiga. præs. á.
imperf. átti.] Endnu brugeligt hos Almuen i Siæll. i det mindste
i Imperf. s. D. Dial. Lex. S. 97. 676.
aaer: ”Lov være Gud i Himmerig, at jeg denne datter aaer.” K. V.
Nyerups Udg. II. S. 312. ”För skal jeg mig i Kloster give, med alt det
Gods jeg aaer.” sst. III. S. 185. ”Fra Huss, Folck oc alt huess vi aaer.”
(En Psalme hos H. Thomesen. 1569.) — præs. aa. ”Böte Hærscop
fyrtiugh mark .... oc husbond thær hws aa, so mykæt.” Flensborgs d.
Stadsr. § 58. ”Uspart scal ware alt thet ieg aa.” Flores og Blantzeflor.
1509. f. 11. ”Jeg lover Kongen af Spanien, med alt det Gods jeg aa.”
(K. V. Nyerups Udg. II. 183.) ”Jeg brænder op alt det Gods, I aa.”
Ranilds Vise. 2. (sst. II. S. 154.) — imperf. aatte. ”Jeg aatte mig saa væn
en Mand.” sst. I. S. 179. ”Der kom den Svend, som Skoven aatte.”
I. S. 240. ”De vare dem i Trætte Hvilken feirest Haar der aatte.”
II. S. 225. m. fl. St.
aage, v. a. sætte i Aag, spænde i Aag.
”Ee hwilæs Oxe, mæn andhen aages.” Ordspr. hos P. Lolle. Nyerups
Udg. 23. — ”mædhan annar dragher.” (Reuterdahls svenske Udg. af P. Lolle.)
Aahør, Ahøræ, n. s. Paahør.
”Vpa fornempde dach och stæth, oc i forscriffnæ gothæ mannæ
nærværæ oc ahöræ.” 1404. (Udv. D. Dipl. I. S. 179.) ”I vore oc mange
flere gothe mæntz nærwærilsæ oc aahöre.” Landstingsvidne fra Skaane 1477.
(Aahörende. Cod. Reg. 1390. 4to.)
Aahørelse, Aahøring, n. s. i sanme Bemærk. som Aahør.
Aahörelse: Dipl. af 1433. D. Mag. III. 230. ”I gode Mænds
Aahörelse.” P. Claussens Snorre. S. 639. ”Vdi Hets börns aahöring.”
Taussen. 1. Moseb. C. 23. (1536.) ”Christus predickede .... y Phariseernes
aahöring.” Taussen. Post. (1539.) Sommerd. f. 120. ”Der foruden haffuer
hun i gaat Folckis aahöring sagt.” Hvitfeldt. Christ. II. 4to. p. 98.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
