Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - Aakald ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aakald, n. s. Kalden, Paakaldelse.
”Hwo som woldtager nogher quinnæ, och höres roob eller aakall.”
Den gamle Gaardsr. § 12. (Rosenvinge. p. 31.) ”Herræn seer til the
ödmygæ mænss bön oc forsmar æy theræs akaldh.” Dansk Tidebog fra
XV-XVI. Aarh. Cod. Reg. 1613. 4.
Aalag, n. s. Paalæg, Skat. ”Leggis nogen aalag eller Redelse
pa staden.” Kiøbenh. Stadsr. ved Erik af Pommern. § 20.
(Rosenvinge. S. 131.) ”Han hald up oll byret oc oll alagh.”
Flensborgs d. Stadsret. § 16.
Aalesæt, Aalsætte, n. s. Sted i en Aa eller et Vandløb, hvor
man drev Aalefangst ved Sætteruser; og forskiellig fra Aalegaard.
Om ”Aalsæt” i Ribe Aa, s. Ny D. Mag. II. 281. Her meldes: at
Lehnsmanden (paa Ribehuus) paa K. Maj. Vegne brugte ”den fremmeste
og förste Aalsette”; Borgemesteren ”den anden Sette”. ”Dernest
Raadmendene den thridie Aalsette vdi Aaen, med nogen thinne (Tiende) vdi
en Aalgaardt, som ligger imellem Riber Marck oc Hareby Marck”;
dernæst den menige Mand, hvo som vil i Ribe Aa, ”enten sætte (Ruser) eller
fiske”.
Aaløb, n. s. (Paaløb), Anfald, Overfald. ”Om nogen bymand
eller theris hion .... wordher aalop eller andit wrett giort inden
bysens wern.” Kiøbenh. Stadsr. v. Erik af Pomm. § 15. (Nyere
Overs.) Rosenvinge. Stadsr. S. 130. (Aaløb. § 94. S. 142.)
Aamund, en. Udløb, Munding af en Aa. ”Thi slog hand sit
Tield strax op til Aamunden.” Vedels Saxo. 1575. p. 460.
Aandefang, et. Aandedræt. ”Heliodor .... som nu laae i det
yderste aandefong.” Bib. 1550. 2. Mac. 3. 31.
Aandfar, (Aandfærd), n. s. Dødssuk, den Døendes Opgivelse af
Aanden. ”Da vaar hans sidste Stund kommen: Oc som hand
waar i Aandfar, reciterede Cantor S. Staffens ord met höy röst.”
Hans Mogensens Liigpr. ov. Jac. Hvitfeldt. (1585.) fol. T. 4.
Aaraad, n. s. Forskiellige Skrivemaader: Aaredh, Arædh, Aaradh, m. fl.
[Aræthæ. Gamle Siæll. Lov. II. 36. J. Lov. III. 17. 22. Isl. arædi;
af ráda, ræda, rádaz á einn, overfalde een. Deraf i den gamle
Danske Gaardsret Art. 1: ”Eller gör then saar, som arathær han.”
Rosenvinges Udg. S. 23.]
1. Den oprindelige Bemærkelse er Angreb; men den er
efterhaanden indskrænket til forsætligt og forud overlagt svigfuldt Anfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
