Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - adbinde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
12 adbinde —
imod, paa. At afftenæn: mod Aften. Gammeld. Bib. 1. Moseb. 8.
”Der dcl aar wor ad ende.” Taussen. (1535.) 1. Moseb. Cap. 47.
”ath thet ytherste”: tilsidst. Lucidarius. (Brandts Udg. S. 10.)
”talæ ath thöm”: til dem. sammest. 34. ”Han drog at Skaane.”
Hvitfeldt. — ad, efter. ”Jæk ledher at mynæ brödhre.” Gl. D.
Bib. 1. Moseb. 16. — at, præpos. (det svenske åt) ɔ: til (og i Stedet
for en genitivisk Bøining).
”4(t tre klerkæ gasff thu liif igen,
hwilke i tre dyghen vare döde som fteen.”
(En rimet Bøn til St. Nicolaus. Brandt og Helweg. I. S. 1.)
”Sancta Maria, Moder at Christ.”
(En catholsk Sang, forandret ved M. Hegelund. 1533.)
ath æns (ad eens) allene. Lucidarius. S. 27. — atenæstæ, adv.
allene, kun: tantum. Gl. D. Bib. 4. Moseb. 18. thog atenæstæ:
ita duntaxat. 4. Moseb. 18, 3. — hart ad ɔ: nær ved, henimod.
”Som Jesus wor kommen hart ad Jerusalem.” Taussens Postill.
Sommerd. 192. b. (1539.) Af Luc. 19. (I nyere
Oversættelser: nær til.)
adbinde, v. a. forbinde, forpligte ”Ther ower atbindær jæk mik
til oc mina arfwinge.” Dipl. af 1395.
adbære, v. n. gaae an, kunne skikke sig. ”Oc fordi det icke atbaar.”
P. Eliæ. 1534. (Kort Underv. til en christ. Forening. F. G. 3.)
adel, adj. I ældre Dansk, og i Sammensætninger, udtrykker det:
1. den Egenskab ved Fødselsret at besidde Jordegods (Adelbonde:
i Skaanske Lov: Othelbonde. I. § 10). 2. ægte, lovlig. (Adelkone.)
3. fortrinlig; stor; anseelig; undertiden i samme Betydning, som
vi nu bruge Hovedby, Hovedgaard, m. fl. (Adelby.)
Adel-Aare, (Athæl-athær), n. s. Hovedaare, en af de største,
betydeligste Aarer. ”Uppa armæn, thær sum armæn höghæs. liggæ thre
athæl athræ.” (Henr. Harpestrengs Lægeb. Stockholmske Haandskrift.
s. D. Mag. 3. Række. II. S. 172.) ;
Adelbonde, en. Bonde, som besidder Gaard eller Jordegods til
fuld Eie ved Byrd eller Fødselsret; Selveierbonde. ”Neffningæ
sculæ aattæ wæræ i huart hæret .... Athelbonde, oc æi Bryti æth
Landbo.” J. Lov. II. 51. (K. Anchers Udg. S. 128. jvf. II. 103.)
S. 103. Hvori Adelbønders Gaarde vare forskiellige fra
Adelsmænds: s. Ar. Verntsen. 3. Bog. S. 408. 3. Lov. III. 11. 13.
[Formen Odelbonde forekommer endnu mod Enden af 15. Aarhundrede,
i skaanske Breve. ”Then neffndh, som wor nadighe Herre haffdhe till-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
