Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - Aasædesret ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reces. 1643. III. 34; hvor der handles om Norge. Jvf. Christ IV.
Norske Lov. Arveb. C. 7. Nørregaards Privatret. II. S. 367. § 596.)
Heraf:
Aasædesret, n. s. Besiddelsesret, som en af den sidst afdøde
Besidders Efterkommere i lige Linie har til Aasædet, eller
Hovedboelet. (Jvf. Christian IV. Norske L. Arveb. C. 7. Christian V.
Norske L. V. 2. 63. Nørregaards Privatret. anf. St. m. fl.)
Aatale (Atale), Paatale, Tiltale, Krav. ”Oc wedherbynnæ oss ....
then foræsawthe Hærræ Johan all rætt ok arf .... at frij ok at
frælsæ foræ hwærs mands atalæ.” (Dipl. af 1397.) ”Ok
kænnes jæk mik eller minæ arwingæ ængin ræt eller atal til thettæ
forscriffnæ her efter meer at hauæ.” (Dipl. af 1400.) ”Vm all
then Scyld, scyldnyng, gæld, scathe, manyng oc attalen.” 1407.
(Udv. Dipl. I. S. 330. 331.)
Aaværk, n. s. Skade, som i betydelig Grad giøres paa anden
Mands Jord eller faste Eiendom. (s. om den juridiske Bemærkelse
af dette Ord A. S. Ørsteds Supplem. til Nørregaard. I. 22. 17.)
Aaværk regnedes til private Misgierninger. s. Nøærregaard. IV. § 1019.
abe, v. a. drive Spot med, holde for Nar. (Ordspr. ”Hvo som
aber andre, giør sig selv til Abe.”) ”At göre abe vdaff denne
werden.” (giøre Nar af.) Taussen. 1539. (Post. Vinterd. f. 76. b.)
abelig, adj. naragtig, abeagtig. Deraf:
Abelighed, n. s., hos A. Vedel om Hamlets forstilte Taabelighed
og Daarskab: ”Dog igiennem gick hand alting met sin tredske
abelighed.” (Saxo. 1575. S. 40.)
Abild, en. Et Æbletræ. (Isl. Apaldr.) ”Tre Ymper Abild, Pære,
eller andre gode Træer.” Christ. V. D. Lov. II. 13. 18. (Chr.
Pedersen, i sit Vocabular. Paris. 1510, har dog alt: Pomus,
ebletree; men: Pomarium, abildgaard.) ”At sidde under den sure
Abils,” en Talemaade. (Danske Ordspr. 1850. S. 301.)
Abildhave, n. s. Forekommer (men sieldnere) i det 16. Aarhundrede,
for: Abildgaard. ”Hans Michelssens abellehawe (i Malmøe) som
wor keriste Naadige Herre haffwer lagdt till Slotthet.” (Dipl. 1528.)
”Paa det sidste loffuede Guthmund sin Abildhaffue.” Vedels Saxo.
1575. p. 1837.
ad, præpos. (ath, at.) Jeg lydde them ath. Riimkr. 4837. ath
syden (langs med). 857. — For: ved, over. ”Wij wore ther
ath ful glade.” Riimkr. 4086. ath förste bön. 330. — For: til,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
