Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - allelund ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— almeenlig 33
Tidsskr. I. 440) og som tillige i Gildet, ved Gilde-Møderne og
andre Stævner, var Formand. Efter § 44 i Rønninge By-Skraa
(fra Fyen, ligesom Østrups) udnævnedes han af 8 ”af de andre
Gildebrødre”, hvilke udvalgtes af den fragaaende Aldermand.
(J. C. Bendz om Rønninge og Rolfsted Sogne. S. 108.)
”Romerske Radhman eller alderman.” (1488.) Cod. R. nr. 1586.
Om hans Bestilling læses i Østrup Skraa § 5: ”Aldermanden schall
wiide Bysens gaffn och beste, om Hegn att holde, at melle (mæle)
Naboerne till y lauthide att lucke deris gerder effter gamell sfkick, och melle
kree aff wongene nar mand haffuer det Behoff, epter gamell fkick och
Seduone; och at gaa om gaarde, (9: paa Gierde-Syn; jvf. Gaardgang)
och att lade opskriffue Bysens wide .... Och ther som saa hender, att
ther kommer nogenn trette paa, som Byen widt kommer, tha schall hand
folge samme Deler till tinge, till de bliffuer louglig afstillet effter
leylighedt.” o. s. v.
Ordet Aldermand (der ogsaa forekommer i ældre Gilde-Skraaer sf. Ex.
St. Knuds-Gildets i Odense. Kofod Ancher om d. Gilder, p. 115] og
Stadsretter, hvor Talen er om Gilder, f. Ex. Christoffer af Bayerns f.
Kiøbenhavn, 1443, I. § 1. 2. K. Hanses for Skagen, 1507, § 1. Rosenvinges Udg.
S. 145. 294) er i sildigere Tid gaaet over til Oldermand (”som gemeenlig
af Bymændene selv vælges, til at overholde deres indbyrdes Vedtægter, og ere
at ansee som et Slags Politiemestere i Landsbyer, hvor ingen Sognefogder
ere.” m. m. Mandix Landvæsensret. 2. Udg. I. S. 229, og de der anførte
Lovsteder og Forordninger. jvf. II. S. 162.) Med Udskiftningen og Fællesskabets
Ophævelse har Bestillingen og Navnet mere tabt sig (og har overhovedet i
Siælland været mindre kiendt); ligesom i Almindelighed den gamle friere
Landsbyforfatning og Vedtægterne have maattet vige for Lovgivningens Magtsprog.
allelund, (allelunde) adv. altid. Ӯy tho allelund weth gryden
skal eelden wæræ; num sua warlæ (varlig), at alt thet i gryden
ær thyrckæs wæl.” Lægeb. af XIV. Aarh. (Cod. Magn. 187. f. 37.)
allen eller alu, adj. Et meget ualmindeligt Ord, der forekommer i
en catholsk Psalme til Jomfru Maria. (Fra Slutn. af XV. eller
Beg. af XVI. Aarhundrede.)
”Thy alneste, som ere eller væreth hauer till —
Them bör theg at neyæ oc böwæ.” ;
[Brandts og Helvegs D. Psalmer. I. p. XI. Efter Udgivernes rimelige
Formodning maa Ordets Slægtskab og Betydning søges i det Angels. Ellen,
gen. Ellne), Kraft, Styrke, Manddom, Tapperhed; (hos Cædmon og i den
Angels. Boethius.) Jvf. det Isl. elna, elnaz, voxe, modnes.]
almeenlig, adj. almindelig, offentlig. ”Hwilkæn som ok gaffs spisæ
aff almænlighe ladhe.” Gl. D. Bib. 1. Moseb. C. 47.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
