Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - Arkened ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Arnegield 47
1513. (sst. S. 105.) ”Thi giöre ther aff som arild seedh wæreth
haffuer.” sammest. (Hübertz Actstykker om Aarhuus. I. S. 47.) —
Af arild Tid: ”Men gudt myn konge af arilde tydt.” Dav. Ps.
af Fr. Wormordsen. 1528. Ps. 73. (74. V. 12. ”Mein König von
alters her.” Luther.) Af Æreldom: ”At thet bliffuer i alle
modhe som aff Æreldom været haffuer.” Dipl. 1484.
Arkened, (Arken? Arknet.) i Chr. Pedersens Vocabul. 1510: ”Podium,
Arkened, Speeborg. (Speideborg.) Podiolumn, liden Speeborg eller
Arkened.” Arknet, Specula, Podium; Karnap. Jon. Turon.
Vocabular. 1579. p. 47. 53. (Pocliun i Nucl. Lat. ”et Udhæng, forud
af Huset, eller paa Muren, som man kan staae paa og see ud for
sig, eller som et Karnap.”) Arkened svarer til det N. Sax.
“ Wrkner, Årkner, (Brem. Wb. I. 25.) Høitydsk: Ärker, Erker.
Holl. Arkel, Arkener. (I Sønderjylland bruges Ark, i samme
Bemærkelse. D. Dial. Lex. S. 18.) ;
Om dette Ord s. Frisch T. Wb. I. 34, hvor bl. a. findes oplyst, at det
ogsaa brugtes om de smaa Udbygninger (Barfred) paa Borgtaarne og Mure,
der anvendtes til at sætte mindre Skyt i. (Man kommer herved til at tænke
paa Arkeley, Arkelie, et gammelt Ord for: Skyt, Artillerie, hvoraf
Arkeliemester, Arkeliegods, (Frederik V. Søkrigsart. § 59. 66); hvilket Ord man
pleier at udlede af arcus. Brem. Wb. 1. 24; dette synes dog tvivlsomt nok,
da intet hermed beslægtet Ord i Tydskland eller Norden er brugt for: Bue
eller Armbøst.
Arm, n. s. at ”holde paa den høire Arm”: en gammel Retsskik,
naar man paa Tinge bekræftede en Fuldmagt o. desl.) — ”Hwilken
forne Laurens, swo lowlighe tilskikketh meth forne Hussfru gerthrudis
befaling, sköte vnte oc gaff pa hennes weghne, i hennis nærwærilse ok
hörilse, henne standendes with hans höghre sythe, holdendes pa hans
höghre arm, effther landsens Sedhwane, all hennes gard oc grund.”
o. s. v. (Skiødebrev fra Kiøbenh. Byting. 1466. Bemeldte Enke, Gertrud Niels
Datter, gav paa samme Ting Laurens Magnussen Skrædder Fuldmagt til, ”som
hendes Formynder og Procurator, at fuldbyrde dette Skiøde, holdendes
hanom with hans höghre hand.”)
Arnebande, n. s. Kiv, Skiendsord, Trætte ved Arnen, i Hiemmet
(blandt Slægtninge). Saaledes efter P. Syvs Fortolkning (I. 79) af Ordet,
som neppe forekommer uden i et Ordsprog hos P. Lolle; Nyerup. S. 282.
Hvad dette egentlig sigter til, er maaskee dog ikke ganske klart. (jvf. C.
Pedersens Forklaring i hans Udg. 1515. fol. 66.)
Arnegield, n. s. (Arnægyald, Arngield, Arngiald.) Ildstedskat,
Afgift af Arnestedet i et Huus; en i Middelalderen for Kiøbstederne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
