- Project Runeberg -  Dansk Glossarium, eller Ordbog over forældede danske Ord / Første Deel. A-L /
46

(1857-1866) [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - Argelist ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

46 arge —

wforrætæ, eller henne her i amot at göre, arghæ, eller hindri
nokræ modæ.” Calmarske Forening. 1397. (Ny D. Mag. III. 6
”Huilcken god Mand anden vill arge paa Liff eller guodtz, I
bör att giöre hannom forwaring medh sitt obne bref.” (Herredaj
kiendelse. 1468. Rosenv. Udv. af d. Domme. I. p. 4. jvf. Lan
beks Tale over Christian I. S. 44.) ”Wij skwle paa ingen mar
arghe eller skade.” P. Eliæ. (Bedebog. 1526.) ”Alle andre, s
ind paa riget arge wilde i noger maade.” Skrivelse af Rigsraai
1531. (Ny D. Mag. VI. 127.) ”Midlertid skulle ingen arge 1
den andens Riger oc Lande.” Hvitfeldt. I. 848.

Argelist, n. s. bevidst Svig, overlagt List, Trædskhed, Underfundigh
(dolus malus.) (Egentlig arg List, ondt Paafund; [s. List]; og sc
ledes findes det ogsaa jævnlig i ældre Breve adskilt, endog, som det syn
i pl: ”Vten alle arigh liste oc hielperæth.” Dipl. 1407. (Udv.
Dipl. S. 338.) ”Vdhen alle arghelyst oc hielperædhe.” 14(
(sst. S. 340.) ”Keyserlouen ordinerer oc setter, at alle Köb, 8
Laan, Borg oc Leye skulle uden al argelist (sine dolo mal

begyndis, holdis os göris.” Reinike Fos. 1555. fol. 228. b.

Deraf: argelistig, adj. underfundig, trædsk. ”Kremmere oc Kö
mend ere it suigefuldt argelistigt Folck.” sammest.

Argelse, n. s. Hinder, Skade, Fordærvelse. ”De ere saa man
enfoldige, ett idel vrydde, argelse oc forhindring.” Taussens Pe
Vinterd. (1539.) 126. a.

arild; (æreld); af Arild. (arild Sæd; arild tid.) (Jvf. Grams
bekienetymol. Afhandling om Udtrykket ”Arildstid” m. m. Vid. S. S
IHII. 332-35. Uden Tvivl er denne lærde Sprogforskers Mening c
Ordets Betydning og Oprindelse endnu den rigtige. arild (el
areld og æreld, som ogsaa forekommer) er oprindelig et adj., k
svarer til det Angelsax. or-eald, valde senex, og det T. Ura
”Af Arilds Tid er ikke andet, end af høi Alders Tid” (fra æl
gammel Tid). Saaledes: ”Af arælde.” (Dom af 1458.) ”Tc
dandæ mæn aff hæreth ther schullde sighe oc widnæ, om thet hat
været een areld seeth.” (Tingsvidne. 1433. Weinwichs Stævns
S. 70.) ”Effther then Eningh som biskop Iens therom giord

och the aff arildh haffuer haffth.” Dipl. (af Aarhuus Archir
8. Marts 1485. (Jvf. Dipl. af 1492. Ny D. Mag. I. S. 30
”Grundhen blesff til Ars som hwn er oc haffuer verit aff arild

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dangloss/1/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free