Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - Arvetal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Afk 49
Mandebod (”Siden han hawir böt en sal af sinu eghno”) i Skaanske Lov.
V. 1, hvilket Capitel overhovedet oplyser det ovenanførte Sted. Jvf. Stedet af
en Dom af 1549: ”Att the alle fiire, och hver for sin Anpart hagde
loffuit och sagtt for samme Arfsall.” Rosenvinge l. c. I. p. 113.
Arvetal, n. s. Slægtrække, Slægtning; eller Slægtskabets Beregning
med Hensyn til Arv. ”Kong Magnus .... kiende hannem ingen
rættighed til Riget aff noget Arffuetall.” Vedels Saxo. 1575. S. 300.
Arveøl, (Erffue-Öll), n. s. Gravøl, eller Gilde i Anledning af den
Afdødes Begravelse og til hans Minde. (Jvf. f. Ex. Østrup By-Lov
fra 1598, § 99: ”Om FErffue-Öll: Nar nogen gildbroder eller
gildsöster dör, da schall deris arffuinge give 1 tönde öll till
Naborne till en foræring effter den dödis affgang.” o. s. v ”Om
Ersfueöl’”: Rønninge By-Skraa. § 43. Om Ordet og Skikken, som
tildeels begge endnu ere vedligeholdt hos Almuen i Danmark: s. D. Dial. Lex.
S. 19. 20. ”At giøre Arveøl.” P. Clausens N. Krøn. S. 26. [Arvel,
Arvel-Supper, Arvel-bread: Benævnelser, som bruges hos Almuen i
Nord-England. — Arvegierd forekommer i samme Betydning i Christ. IV.
Norske L. Arveb. C. 25]
Aræde, (Aræthe), n. s. Anfald, Angreb, Overfald. Den almindelige
ældre Form for Aaraad. (f. Ex. Eriks Siæll. Lov. II. 40. Gl.
Siæll. Lov. Kof. Anchers Udg. II. 14. ”Varthæ allæ thessæ i
et (eet) aræthe vith en man gorthæ.” sst. II. 22. ”At hindre
them, som arædhe eller nogher upstöd .... giöre.” Christian I.
Privileg. for Roskilde. 1455.
aræde, (arathe), v. a. angribe, anfalde. ”Huo som .... gör then
saar, som arathær han, scal ey lidhæ ther skadhæ foræ, oc then
som aradhær haffue hiemgield.” Gl. Gaardsr. § 1. (s. Rosenv. S. 23.)
Asenøg, n. s. Dette Ord bruger Taussen 1. Moseb. C. 12 (”bode
suenne oc piger, bode afenög oc kameler”) hvor Bib. 1550 har
Aseninder. (Dette synes at bestyrke, at Øg (Hest) undertiden
særdeles bemærker en Hoppe; hvoraf Føløg, Følhoppe. s. Vid. S. Ordb.
v. O. Øg, 1.) Imidlertid har*Taussen kun paa det ene Sted
Asenøgz ellers (f. Ex. allevegne i 4. Moseb. C. 22, om Bileam)
Asen, for Aseninde; og 1. Moseb. C. 45: ”thy (ti) Asenmödre.”
Ask, n. s. en Æske; (bruges i Vendsyssel om ”en lille, fiirkantet
Æske med et Laag til at skyde; en større Æske kaldes en Skuf.”
D. Dial. Lex. S. 20. Neders. Ask, ÆAsk. Høit. Schachtel. — ”Ieg
haffuer hverken Ask eller anden ting, der jeg kan stinge disse
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
