Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bagstol ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
60 Bagstand —
Bagstandt, som han bleff skyldig offuer it hans Regnschap.” Do
af 1577. (Rosenvinge. III. 304.)
Bagstol, en. Stol med Ryg; Rygstol; eller maaskee hvad vi 1
kalde Lænestol. ”To suorte Bagstole af Esk” (Asketræ) nævn
i Prior Christen Poulsens Testamente. 1574. (D. Mag. II. 81.)
Bagtale, n. s. slet, vanærende Omtale hos Folk. ”Han kunde icl
vden Bagtale tie stille til sin oc Rigens wræt.” Vedels Sax
Bagtrav, n. s. Bagtrop (i en Hær.)
”I Bagtraffuit ville de dog gerne være;
Vancker der hug, da kunde de rende.” Reinike Fos. 1555. f. 201. b.
bagvaske, v. a. bringe ud ved Sladder; røbe ved utidig Sqvald
og Snak. ”Huad her inde talis, det skal være hemmeligt
icke baguaskis eller omföres.” Reinike Fos. 1555. f. 101. a.
Bagveir, n. s. uformodet Storm eller Uveir. (jvf. Ovenfaldsveir
”Ligerwiiss som en anden storm oc eet bagvæder.” (Er. Rotero
en chr. Fyrstes Underv. ved P. Eliæ. 1534. 82. b.)
Bagvidne, (Bagzvinde), n. s. Et Vidne eller Vidnesbyrd, som kon
mer bag efter, eller for sildigt stilles for Retten. ”Om samn
Bag-YVinder kunde komme hannom met sinn Loug thill nogc
Forhindring.” (1573.) Rosenvinge Gl. Domme. II. S. 183.
bagviis, adj. for silde klog eller forstandig; efterklog. ”Var man
forviis, som man er bagviis, gik det bedre til” Ordspr. hos Moth.
Balg, (Ballie), en. Et Maal paa Langilde-Smør. (15de Aarh
”Item i Lögheherrit i kragherop i Örslöff Soghn, Ieip Mattessci
giffuer en Balgh smör, tw Lam, two gæss, iiij. höns.” 147
(Et Dombrev fra Løve-Herred i Siælland.)
Balk, n. s. en opkastet Reen, eller Jordstrimmel imellem Marke
som lades upløiet, for at tiene til Skiel imellem Naboer, eller 1
Agermærke, m. m. ”Thertill suaritt lens Polsenn att hand plög
noger Balcker til synn Ager, och wiste icke anditt endh han mot
saa giöre.” (1559.) Rosenv. Udv. af Domme. I. 261. (Jvf. Bal
i D. Dial. Lex. S. 28.)
balstyrig, adj. vild, ustyrlig, urolig. ”En halstyrig Konge for
derffuer Land oc Folck.” Bib. 1550. Syr. 10, 3. (”ein, wüstå
König.” Luther.) [Isl. baldstirugr. Platt. ballsturri g. Sv. bån;
styrig. Angels. styran, ophidse, oprøre.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
