Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - baløiet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Bands-Krop 61
baløsiet, adj. Dette usædvanlige Ord forekommer i Jon. Turesens
Vocabular. 1579, p. 36, og forklares der ved silo; her altsaa ikke
braknæset; men svarer vel til P. J. Coldings Forklaring over
silo i en anden Bemærkelse: ”En med høie Øiebryn, stantibus
å prominentibus superciliis.” Etymol. lat. p. 1173. — ”At være
balløiet, prominentiores habere oculos.” Phraseologia
Stephaniana lat. dan. (Af Stephanii Nomenclator. Hafn. 1634. & sæp.)
Bande, n. s. Eder; Forbandelse, Skieldsord. ”De prædicke idel
Bander.” Bib. 1550. Ps. 59. ”Bande bider ei Øie ud, uden
Næve følger med.” Ordspr. (P. Syv. I. 78.) ”Trangløs Bande.”
sammest. I. 79. (Jvf. P. Lolle. Nyerup. Nr. 986. og ovenfor:
Arnebande.)
bandføre, v. a. lyse Band over, føre i Band. ”Hand skulle besalle
Hr. lens i Hessedahl att bandsöre .... baade thennum som
Horre-Renne haffuer ladett opplöffue (oppløie) saa och huem samme
gierningh giortt haffuer.” Herredagsdom, 1591. (Rosenv. IV. S. 262.)
En Mand i Jyvlland beskyldtes for at have taget et Hiul fra en anden
Mands Vogn, og i hans Gaard. Den, som havde mistet Hiulet, lod lede og
spørge om det, og da der ”Dblev baaret Dyll paa”, lod han ”lyse til
Band”. Den, som skulde have taget Hiulet, var da ”gaaet till Presten paa
Kirckegaarden, oc roptt epther, oc bedit hannom bie .... oc sagde thill
hannom, att han icke tuorde bandföre for det Hiul; thi hannd schulle vell
sielff vide, huor det vor.” (Landstingsdom af 1570. Rosenvinge. III. S. 119.)
Bandsdag, en. Dag, som er bestemt til at forkynde Bandsættelse,
efter foregaaende Tillysning; ellers sædvanligt den 4de Søndag i
Advent, og Palmesøndag, hvilke Søndage derfor ogsaa kaldtes
Bandssøndage. (Jvf. Rosenvinge Udv. af gl. Domme. IV. S. 262.
Anm. 8. Christian IV. store Reces. I. 2. 12.) ”Han skulle
opholde medt alle Band till han sielff kom till hannem, och then
dag Bandtzdagh war, tha haffuer han werrit Band begierendis.”
Dombrev. 1591.
Bandsgierning, n.s. Gierning, som fortiener Bandsættelse.
”Eptherthi hand meen thett att werre Bandtz-zierningh.” Herredagsdom. 1591.
Bands-Krop, n. s. Skieldsord eller Uqvemsord, som i
Reformationsstriden brugtes af Catholikerne: en ugudelig Krop; En, som
fortiente at bandsættes. (Fr. Wormordsens Forklar. og Forskiel paa
den evangel. og papistiske Prædiken. f. A. 2.) ”Men osf .... holde
de for Kettere, oc vden skel oc beuissning .... kalle de oss bandz
kroppe.” (P. Laurenzen om Præste-Embede. 1533. f A. 3.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
