Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bardag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
64 Bannermester —
farendh wnder Banereth oc borth löp, hwerken met Banermesterss
eller Höwitzmans mynnæ.” (s. Landstingsdommen af 1428 om
dem ”som hiemme sad, naar Fiender komme for Landet og
Almuen skulde til Strande.” D. Mag. V. S. 319. 320.)
”Merckismand, det er Fennikedrager eller Banermester.” Claussens Snorre.
S. 600. Bannermester, signifer. Vocabulor. var. expos. 1576. f. 18.
Bardag, Bardaghæ, Bordagh, n. s. (af barde, baarde.)
1. Slag, Bank, tørre Hugg. (”Um bardagh”: de pugna.
Overskriften i J. Lov. III. c. 32.) ”Tha hærthær thæt man til at tholæ
bardaghæ.” Henr. Harpestreng. I. 36. S. 65. (”Indurare ferunt
hanc contra verbera sensum.”) ”Hordh soth ok guz bordawæ.”
Lucidarius. S. 56. (plawæ. Ghemens Udg.) 2. Strid, Feide,
Slagsmaal. [Isl. bardaghi.] ”Far man stangæhog i thænnæ
bardagh.” Gl. Siæll. Lov. IIl. 24. ”For thet hofftorn oc bardagæ,
som han giorde Abbet Olæff.” 1509. (S. R. Dan. IV. 347.)
”Stakket er Bardags Glæde.” P. Syvs Ordsprog. I. 159. 308.
”The .... vore huggen oc ilde saar uti samme Bordag.” 1538.
(Rosenv. Gl. Domme. II. 82.) ”En Bordag, han hagde giord
mett enn Bunde.” sammest. S. 321.
barde, (baarde), v. a. slaa, banke, (hudstryge.) s. bpbaarde. ”Han
slogh oc bardhe (imperf.) hannum meth store slaff.” (I Lat.
flagellavit.) Cod. Reg. 1586. f. 83. a. (fra A. 1488.) ”De sloge
oc barde eder som Hunde.” Claussens Snorre. 275.
bare, v. a. bare sig: blotte sig; giøre sig bar for. (Det
forekommer hos A. Vedel figurligt:t ”Der hand saa, at Kong Knud
haffde baret sig sine Rytere.” Saxo. 1575. S. 314.)
bare sig, v. r. bierge sig, opholde sig, bestaae. ”Thet fom ont er,
kan sfeg icke bare hooss teg.” Dav Ps. af Fr. Wormordsen. 1528.
Ps. 5. ”Alle der aff Adel waare kunde dennem for deris eget
Folck icke bare.” (1538.) D. Mag. I. 249. ”Vinteren vaar saa
stor, at ingen kunde bare sig.” Hvitfeldt. I. S. 331.
Barfred, n. s. 1. Et i Middelalderen i flere Sprog forekommende
Ord (Lat. berefridum, belfragium, &c. Fr. befrois. T. Berfried,
Barefrid, o. s. v.), som har bemærket deels den bekiendte Ind-
retning, som et Slags bevægeligt Taarn af svært Tømmer, der
brugtes af Beleirende, for derfra at angribe og storme en Borg eller
Fæstning (s. Blide); deels mindre Værn eller Taarne, der byggedes paa
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
