Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Barhage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— barnbunden 6
Fæstningers Mure, over Porten m. m., til Beskyttelse for
Besætningen. ”Ta forbyudhe wij nogræ flere fæster, eller barfredh
ath bygges.” Dipl. af Dr. Margrethe. 1396.
Hos Hvitfeldt forekommer Ordet hyppigt, og maaskee undertiden i denne
Bemærkelse; men ofte, som det synes i Alm., for: Befæstning, befæstet
Borg; f. Ex. ”De mange Slaatte oc barfred, som bönderne besværdis
med at bygge.” (4to. Chronol. 1. Part. 1600. p. 284.) ”Han tog ind
Adelens Gaarde oc barfred.” sst. p. 546. ”Barfrede maa opbyggis, som
de vaare tilforne, för Krigen begyntis.” I. 347. (og sammest. at ”bryde
Barfrede oc Befestninge.”) m. fl. St.
2. Hos os brugtes Ordet i ældre Tid egentlig eller mest om
visse Steder (oprindelig maaskee Taarne og Fæster), som den
Rettighed var tillagt, at Drabsmænd og Fredløse, som tyede dertil, havde
Sikkerhed paa Livet saa længe de der kunde holde sig.
Præstegaarden i Ingstrup Sogn i Vendsyssel berettes at have i gamle
Tider været en Herregaard, Brederiis kaldet, som havde Barfreds Ret,
og der fandtes i 18de Aarh. et gammelt Huus Vester i Gaarden, hvis Loft
kaldtes Barfred-Loftet, og var det Sted, hvortil Jus asyli egentlig skulde
være givet. s. D. Atlas. V. S. 303. Ligeledes var i Skirup By, i Holmans
Herred, en Gaard, hvor der tilforn havde været et kongeligt Jagtslot og en
Barfred. sst. S. 970. Ogsaa i Haverslev Præstegaard, i Øster-Hanherred,
Vendsyssel. sst. S. 307.
Barhage, n. s. et uskiægget ”bar ungt” Mandfolk (en Grønskolling.)
investis. (P. J. Colding.)
Barild, n. s. Ordsproget: ”Det er ondt at bygge paa Barild” (paa
et øde Sted) har A. S. Vedel; og Talemaaden forklarer Weile,
Glossar. 77; men Ordets Fortolkning og Oprindelse er tvivlsom.
(”At begynde af Barild”: jydsk Talemaade. D. Dial. Lex. S. 30.)
barlig, adv. bare, allene. ”Men blotelig oc barlig aff Guds egen
store barmhiertighed oc naade.” Taussens Post. Sommerd. f. 291. a.
Barn, n. s. ”giøre med Barn” (det nyere, af det Tydske laante:
besvangre.) ”De finge wskelleg kerlighed till huer anden, saa
at han giorde hende met eth barn.” Jertegns Post. 1515. 134. p.
barnbunden, adj. v. om Ægtefolk, som have Børn sammen, og
derved ere satte i et Forhold til hinanden og til deres Afkom,
forskielligt fra den Mands eller Hustrues, der ei have Børn. ”Döer
Bonde, som haffuer lagt fellig med sin Hustru .... oc hun leffuer
igien, oc ere de barnbunden.” Christ. IV. N. Lov. (Jvf. Weiles
Glosfar. S. 77.)
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
