Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - bede ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— bede 69.
i Danske Lov, III. 13. 1, nævnes som Fæstebondens Landgilde:
”Kornskyld til St. Mortens Dag, og andre smaae Bede.” — ”The
bör same v Lesther korn, met theris Bede oc rette Tilligelsse at
haffue, nyde, bruge oc beholle.” Dom af 1540. (Rosenvinge. I.
S. 57. Jvf. S. 54, Anm. 4, hvor R. uden Tvivl med Føie
antager, at de omtalte 5 Læster (9: 5 Gange 24 Tdr.) Korn her.
maa forstaaes om Jordegods, der gav saa meget Korn i Landgilde.
Ved Bede menes da vel her de øvrige mindre Afgifter
(Smaaredsel), som skulde udredes af samme Jord. Saaledes i et andet
Brev af 1561: ”En Gaard udi Udbyower .... giver til aarlig
Landgilde fem Örtug Korn, med sine Bede.” o. s. fr. (D. Mag. VI. 166.)
Christian I. frigiorde St. Peders Kloster i Nestved for ”Kongelig tyngær
och tiæneste tiil Kriig, Orlog, hæsthæ at holde, eller andre beder att
giffue Konninger her æffther.” (S. R. Dan. IV. 342.) Bede er et tydsk og
saxisk Ord: Beete, Bethe, Beede (Angels. Bædde), som svarer til det
sat. precaria: ”tributum, census annuus, primum ad rogationem
dominorum, deinde ex debito.” Det rette danske tilsvarende Ord er egentlig
Gierd. (cfr. Du Fresne, Glossar. v. precaria. Wachter, Glossar. p. 135.
Frisch, D. Wörterb. I. 87. Richey, Idiot. Hamb. p. 406. Bede i Ditmarsken.)
bede, v. a. jage, opjage, fange (eller skyde) paa Jagt (baade om
Jægeren, og om Hunde og Høge, eller Falke, som brugtes paa
Jagten) ”Man finder stundum en Mynde saa karsk, en Hiort
kan bede allene.” K. Visf. P. Syvs Udg. S. 229. ”At bede Diur,
Harer eller Raar.” EChrijt. III. geistl. L. 1527. c. 75. ”Skalt oc
helder ingen Prester, Burgere eller Bynder hollde miönder att
hede Harer mett, eller oc thennom skiude.” Forordn. af Fred. I.
1532. (D. Mag. IV. 286.) ”Offte beder mand Diur paa den
stæd, som ingen vaar at foruente.” Vedels Saxo. 1575. S. 218.
”Kongen red ud aaarlig om en morgen, met sin Hög oc Hund,
at beede Fugle.” Claussens Snorre. S. 221. [Ordets Slægtskab er
snarere det Isl. veida, at jage, fange Fisk; og T. Weide, Jagt (Gl. T. weiden,
fange), (hvoraf Weidmann, Weidwerk, o.s.v.), end Angels. pbetan, incitare.]
bede, v. a. bede om; begiere; tigge. ”Endog at de skulde bliue saa
fattige, at de skulde bede deriss pröd.” Jertegns Post. 1515. 200. p.
(”Huo Hustru vil have, bede hende af Forældre.” D. Lov. III. 16. 1.)
Det kan bemærkes, at bede, der saa utallige Gange forekommer i ældre
Kongebreve, eller fra Kongerne udgaaende Skrivelser og Befalinger (f. Ex. ”Thi
bede og befale Vi”, o. fl. Talemaader), her egentlig har samme Bemærkelse,
som byde. (Saaledes ogsaa i Vedels Saxo: ”Han bad sine Tienere gaae
bort i Skiul.”)) Hos H. Harpestr., Steenb. 33, forekommer derimod byde (bythæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
