Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bastgierning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
68 Bastgierning —
Bastgierning, n. s. Noget, som er vundet eller flettet af Bast.
”Item tha ma inghen Byman i Malmö hafwæ Bastgerningh faal,
ok ey replagh.” Dipl. af 1412. (Ny D. Mag. V. S. 122.)
bebude, v. a. beskikke, lade hente, sende Bud efter. ”Tha bebuthede
wij till oss, till Roeskildhe, biskop Ilens y Siæland.” (K. Eriks
Anordn. for Kiøbstederne. 1422
Bed, n. s. Ophold, Tøven. (bide, i den ældre Form, for: bie;
bede, tøve, hvile paa en Reise.) ”Wij gaffue ther paa ey lengher
bedh.” Riimkrøn. 2127. ”Ieg tog ther paa ey lengæ bedh.” 3798.
bedage, v. a. udsætte; give Udsættelse, Frist, Henstand ved noget.
”Han althid haffde weritt offuerbödig, gierne att wille rette for sig
och betalle hannom, thersom han wille bedage hannom thill hand
same gield kunde affftedt komme.” Dombrev. 1595. (Rosenvinge.
IV. S. 450.) ”Ett hans Handskrift, 20. Martii 1583, paa 72
Daller .... bedagitt thill Pindtzdag thereffter.” sst. S. 449. ”At
de penge, hand til næstkommendis Omslag skulde betale, maatte
hannem bedagis.” Hvitf. 4to. (Fred. I. 1597. S. 19.) Jvf. Dag, Frist.
2/995 n. s. Et oprindelig plattydsk Ord, hvis egentlige Bemærkelse
overhovedet er en frivillig Afgift. (s. Peochiely) Saaledes
i 1.”
”Annen gawe eller bedæ stor wil ieg ey aff teg tyggæ.” V. 2388.
”Undentaghit, om wij eller wore effterkomere koninghe i
Danmark wele haffue noghre Beede eller hielp aff wore mene
almwge ouer alt Danmark.” Brev af Christ. I. 1466. 2. Afgift,
Jordskyld eller Dagsværk, som Grundeierne fordrede af Fæstere
eller Jordbrugere; oprindelig vel saadan, som ikke var fast, men nu
og da, eller naar det behøvedes, blev krævet og ydet som
Villighed; siden om Jordskyld overhovedet, især dog mindre
Landgilde-Poster, som ikke bestode i Korn (eller saakaldet Smaaredsel.)
f. Ex. ”Wort oc closters gotz .... i Flackebierghærreth liggende,
meth landgillæ, thiænestæ, saagefall och alle andhræ Bedæ.” Brev
fra Ringsted Kloster. 1472. I et Mageskiftebrev for Mariager
Kloster 1544: ”Bunderup Gaard, som skyller aaligen vj. Örte
Korn, iv. Pund Smör, ij. Sviin, meth andre Bede”; og saaledes
ved enhver af de andre Gaarde. (D. Mag. VI. 159.) ”Smörskyld,
Kornskyld oc andre smaa Bede, Gesterii, Oldengield oc anden
Rettighed.” Christian III. Dronningborgske Reces. 1551. c. 9. Endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
