- Project Runeberg -  Dansk Glossarium, eller Ordbog over forældede danske Ord / Første Deel. A-L /
72

(1857-1866) [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bedring ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

72 bedre —

at bedre, eller sætte Borgen.” Christian III. Reces. 1547. C. 13.
”At bedre 40 Mark for Kongens Ret.” Roesk. Stadsr. (D. Mag.
V. 339.) fig. oprette, erstatte. ”Han vilde bedre met Herrepract huad
som han tilforn haffde brut.” Vedels Saxo. S. 656.

Bedring, n. s. Opreisning, Erstatning; Bod, Bøder. ”Han schall
haue en deel aff hans bæthring fore syn umaghe.” K. Christoffers
Stadsret f. Kiøbenh. 1443. VI. 19. ”Det Guld .... som hand fick
til Bod oc Bedring aff Kongen.” Vedels Saxo. 1575. p. 59.

beenhugge, beenstinge, v. a. hugge eller stikke een giennem Kiødet,
og ind til Benet. ”For thet Saar, ther benhogget ær, bötes
thre Mark.” Haderslev Stadsret. 1292. § 21. — I Flensborgs
Stadsr. af 1284, § 71, nævnes ”bienstungæn (beenstungen) saar.”

Beesklek, (Besklek), n. s. Beeskhed. ”Tha gar thæn besklek
næpæleke af manz mun i en half dagh.” Henr. Harpestr. II. 10. (En i
det Danske usædvanlig substantivisk Dannelse, som derimod findes i
Svensk; f. Ex. Kærlek.) ;

befalde, v. n. tækkes, behage. ”Saa vel besalt det baade Læg oc
Lært.” Vedels Saxo. 1575. S. 500. ”Thi hende befalt dem
som duelige .... vaare.” sammest. S. 145. ”Kong Valdemar lod
sig saadant .... paafund saare vel hesalde.” sammest. S. 421.
”Oc dreffue det saa vijt at hand paa det sidste lod sig hende
befalde.” S. 331.

befale, v. a. 1. betroe til Varetægt. ”Esbern Snare .... lod icke
Kongens Sön forgieves være sig befalet.” Vedels Saxo. S. 451.
2. overdrage, bemyndige I en Sag, hvori to Kræmmere og
Brødre forekommer, hedder det i Dommen, at Bernt Dressel
”hagde hbefalit Hans Dressel at antworde Fru Sophie paa
Regenskaff (Regning) huadt hun haffue vilde.” (Rosenv. I. 233.)

Befaling, Befalning, en. Embede; Myndighed, offentlig
Bestilling, som er betroet En. ”Den bör mere at tage (af
Krigsbytte) som nogen befalning haffuer.” Vedels Saxo. S. 99. ”Det
kunde ingeledis skicke sig, at den som ringere vaar, skulde falde
vdi (giøre Indgreb i) sin Offuerherris befalning.” sst. S. 501.
”Alle andre som ved Strandsiden Befalning have.” D. Lov. IV. 4. 2.
Ogsaa om en Kongelig Embedsfuldmagt (Bestalling) eller en Bestilling,
hvortil En var indsat ved saadan Fuldmagt. ”Hand haffuer skellit oc afuist

forne Poull Mattsen, vor Borgemester, aff hans Befaling, som vij
hannom tillsath haffue, uthen Dom och Rett, som hand ingen befaling paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dangloss/1/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free