Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - beholden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
74 Behold —
hed, undflye.) Ribe Stadsret, paa Dansk. § 54. (77.) ”Oc droge
saa huer hiem til sit Behold vdi Norge.” Vedels Saxo. 1575.
p. 172. (Hos J. Baden: salva res, securitas.) ”Han vndkom
dog icke vdi sit behold paa denne tid.” sammest. S. 201. —
Saaledes ogsaa i Tilfælde af given Leide: ”Kan han icke meth ossf
forlighes, tha skal han togh ware feligh oc frii at kome i hans
behold ighen, uden alt argt, hinder eller hielperede udi nogre
made.” (Leidebrev af Christian I.) 1469.
beholden, adj. ved Magt; vedligeholdt. ”Han bleff beskermet oc
beholden hos sit Kongerige.” Bib. 1550. 1. Macc. 8, 13.
Beile, en. Beiler, Frier. (s. Bedle) ”At hendis beile skulde
ingen indgang faa til hende.” Vedels Saxo. 1575. S. 196. ”Det
vaar seduanligt ... at vnge Beile (pl.) röctede selff deris ærende.”
sammest. S. 44. (Jvf. bedes, hvor ogsaa Beile forekommer.)
beilevaand, (bedelvaand), adj. Et Ord, der i gamle Viser, hvor det
forekommer, bemærker: den, som vrager sine Beilere, som er kræsen,
vanskelig i at ville give Friere Ja; og i samme Mening om en
Ungersvend, som ikke kan finde en Pige, der er ham tilpas, eller som
forsmaaer sin Fæstemsd. (Jvf. vaanden; Isl. vandr, difficilis
morosus; og herrevaanden.) I Visen om ”Kongens Datter af
Engelland” (Ms. Reg. 4to. 2396) forekommer V. 2:
”Hun er bold och bedell wandt, hun leffuer forudenn all quide,
Hun well iche haffue manndt.” o. s. v.
I Visen om ”Hr. Knud af Gulland” (Karen Brahes Haandskr.
Nr. 18), der, efter sin Moders og sine Søstres Indskydelse, sender
sin Fæstemø tilbage til England, hedder det:
”Fordi kommer jeg saa haadelig fra mit Giffteland och hid,
For Svenden han var beilevaand (”beddelwaand”) og Jomfruen
var ikke hyvid.”
bekiende, v. a. I Bib. af 1550: have legemlig Omgang med.
(Den svenske Bibel 1541, og nyere danske Bibelovers. have kiende; Luther
erkennen) ”Ingen Mand haffde bekent hende.” 1. Moseb. 24, 16.
(s. Nucl. Lat. cognosco.)
bekrækte, bekrefftige, v. a. indtage, undertvinge, bemægtige sig.
[Holl. Kracht, Magt. s. bekräckta. Ihres Gloss. I. 164.] ”Alle
hethnyngene hwilke som han hafde bekrektith.” Gl. D. Bibelovers.
2. Sam. 8. 11. ”Effteratt Högb. Förste och Herre Her Christiann
. haffuer med wold och magt bekrefftuget Danmarckis Riüge;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
