Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - bekumret ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— beqvemme 75
och indtaget alle Riigens Slotte och Steder.” Brev af 1536.
(D. Mag. UI. 83.)
bekumret, adj. v. svag, svækket, angreben. ”Hwo som hbekumreth
er j sin Ilwnghe, swo at han hosther saare.” (Lægeb. af 15. Aarh.
Cod. Thott. 249.)
”Danske Mend bleffue suore bekumredt,
Der de deres Konning ombaar.”
(Vise om Grev Christoffer. 1538. s. D. Mag. I. 249
I Østerjylland bruges forkumret for: ”afmægtig, enten paa Siæl eller
Legeme”. (Horsens-Cgn.) ”At bekumre sig met sine klæder oc met
frodzeri. Corvini Postill, ved P. Parvus. 1539. II. 39.
belakke, v. a. bagtale, dadle, sætte i ondt Rygte. (s. Lak.) ”At
the thaare (tør) meg nu icke lenger belacke oc bespotte.” Fr.
Wormordsens Psalter. 1528. Ps. 3. — ”helacke then hellige
kircke.” P. Eliæ. 1533. (Biskopp. Giensvar.) ”Det som wor wdi
dennem sielff oc äândre vstraffeligt, det belackede de oc straffede
y hannem.” H. Taussen. Postill. Sommerd. f. 246. (1539.) Jvf.
Vedels Saxo. S. 274. (”belacke og belyve”: endnu i Cassubens
Pfalmebog. 1661.)
beligge, v. a. have kiødellg Omgang med Qvindfolk. ”Da belaa
hand samme Greffue Henricks Hustru.” Hvitfeldt. 4to. En kort
Chronol. 1ste Part. S. 63.
belægge, v. a. 1. besætte, spærre. ”To Röffuere haffde belagt veyen
for dem.” Vedels Saxo. 1575. S. 7. ”Hun vilde heller stride
i obenbar Sö, end lade sig stille beligge vdi Haffnen aff sine
Fiender.” sammest. S. 144. (jvf. S. 480.) 2. indslutte, beleire
en Stad. ”Er thet i obenbare Feide .... saa att Slottet er
belagd.” (1562.) Frederik II. Gaardsr. § 9. ”Den tid Rendersborg
vaar belagt.” Hvitf. 4to. Chronol. 1ste Part. 1600. S. 202. ”Han
belagde dennem (Segeberg og Traveminde) haardeligen med meget
Folck.” sammest. S. 63.
bemøde, v. a. besvære, trætte. (s. møde.) ”bemöde oc besvære.”
Vedels Saxo. S. 451. ”At hand skulde paa en tid lang bemöde
oc trætte denne store hob.” sst. S. 354. ”Ieg vilde icke bemöde
Andre til det, som ieg sellff vaar nocksom færdig.” S. 64.
beqvemme, v. a. giøre beqvem, skikket til. ”Hwilke gerningher offtæ
berede oc beqwemme mennisken till gudz naade.” P. Eliæ. 1533.
Giskopp. Giensvar. f. O. 4.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
