Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bindeliv ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
86 Bindeliv — ø
Bindeliv, n. s. Navn paa et tilforn brugeligt (formodentligt
qvindeligt) Klædningsstykke. (1592.) (Jvf. Uldenskiorte.)
Bindetrøie, n. s. Livstykke, Indertrøoie, som Fruentimre bruge.
(Brystdug.) ”Bindetröie, som quindfolck haffue, eller andet som
de binde brystene ind met, liffftöcke; Strophium.” H. Faber. 1563.
Bindeærme, n. s. I det 15de Aarh. et qvindeligt Klædningsstykke,
som Tienestepiger o. d. brugte; (maaskee til at trække uden paa bedre
Klæder?! Det nævnes flere Gange i Skovklosters gamle
Regnskaber; f. Ex. 1479: ”Annæ, ij St. for hennes bynnæ ærmæ wor
sydhæ.” — ”Elnæ. ij St. for hennes bynnæ ærmæ.” m. fl. (s. Ny
D. Mag. V. S. 206.)
Bindholt, n. s. efter andre Læsemaader Benholdt, Bendeholdt.
Et vist Slags Tømmer benævnedes saaledes i det 16de Aarh.
(Efter Rosenvinges Mening: Gavntømmer. Recess. S. 523. Maaskee i Særd.
Tømmer til Bindinger i et Huus.) Jvf. Christ. II. verdsl. Lov, 1522, C. 50,
hvor der nævnes Klapholdt, Bendholdt (Baandholt?), Bendeholdt og Ved.
Bindike, (Bennike, Binnike), n. s. Formodentlig af binde, og Baand.
Noget, der er snoet, vundet, eller bruges til at ombinde eller
omvinde; deraf: Bendike, Navn paa et Slags Hovedbindsel ell.
Hovedtøi, til Prydelse, som Qvindfolk brugte (i det 16de og Beg. af 17de
Aarh.) ”To Indzer perler po hennes Boylle oc Byndicke.” (Omtr.
A. 1500.) D. Mag. IV. 317. (Bynnicke, erepitulum. C. Pedersen.
Vocab. 1510.) ”Haffuer du prydet dit hoffuet eller haar af
hofferdighed meth Seppel, binnicke Krantz, hoetklede, bonit eller
hat.” Jert. Postill. 1515. f. 57. ”perle-Smycke, Bögle (Bøiler) och
Bennicke-kKransse.” 1528. (D. Mag. V. 76.) ”Löffbindicke met
hengendis Löff: crepitaculum.” Henr. Faber, Vocab. 1563. p. 91.
Bindøxe, n. s. Øxe som Tømmermænd bruge ”til at afbinde med”.
”Bindöxer og Degen” var Tømmermændenes Vaaben i
Borgervæbningen i Aarhuus 1588. (s. Hübertz, Actstykker. I. S. 223.)
Binghuus, n. s. Maaskee Benævnelse paa et Huus, eller en
Afdeling i et Udhuus, hvor Kistier eller Korn- og Meelbinge
hensattes. I et Inventarium til en Foged paa Bregentved 1494
forekommer: ”iii ölkar, thet ene er i bynghwsset.” (Doc. paa Papir
i G. Archiv. s. D. Mag. 3. Række. III. S. 283.)
Biqvæde, et. Omqvæd til en Vise. ”Da dictede hand 16 Viser,
huilcke hand kallede Gammensquæde, oc vare alle med et Biquæde.”
Claussens Snorre. 345. (Jvf. Bisprog.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
