Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Biergegang ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ɔ— Biløberske 85
Biergegang, n. s. Vandring over et Bjerg. ”Vor Frue
Biergegang” kaldtes ogsaa Jomfru Marias Besøgelses-Dag, den 2den
Julii. (s. Fruedag.)
Biergemand, (Biergesmand), n. s. En Bierger ved et Skibbrud
eller Skibsvrag. Christian II. Forordn. om Vrag foreskriver, at
om der er en Miil fra Landet til det Sted, hvor Skib er strandet,
”da skal huer Biergismand haffue dagligen fire oc tiuge skilling.”
(Hvitfeldt. 4to. Christian II. Hist. S. 186.)
bierges, v. a. skiule sig, dølge sig (om Solen: gaae ned.) ”Fran
solens opgang ok til hun biærghes.” (Ms. Reg. 1390.) ”Solen
biærghædes om middagen.” sst. f. I11. ”Bliffue I vrede om dagen,
da lader icke solen biergiss offuer ederss vrede.” Jertegns Postill.
1515. f. 194. a. (s. ogsaa fol. 174.) ”Icke för end om Afftenen, der
Solen biergedis.” Ved. Saxo. 1575. S. 101; (urigtigt pagineret CIIII.)
Bilde, Bildeflue (Bille), n. s. Et Ord, der ellers som oftest bruges
om Insecter med haarde Vingedækker (Coleoptera, f. Ex.
Guldbille, Skioldbille); hos Almuen dog ogsaa om andre.
Saaledes forekommer: ”En Humle eller stor Bilde-Flue.” P. Tidemands
Postill. 1577. f. 98. p.
biltogh, biltug, adj. landflygtig, fredløs. (af svensk Oprindelse.)
(relegatus. Verelius. Ihre, Gloss. I. 186. Han udleder det af bila, subtrahere se.)
”Worther oc Noken i noket Rike fridhlös eller biltogher.”
Calmar-Foreningen. 1397. (”Frithlös, biltughr eller forflyctughr.” 1438.)
s. Ny D. Mag. III. 67. 91. ”Han skickede, den skulde være
bilthuger, som andre giorde hiemsögning.” Hvitfeldt. 4to. (En kort
Chronol. 1. Part. 1600. S. 156.) ”Huo som bildtog vorder i
Sverrige, fredlös i Danmark, og udsleg i Norge.” ib. 3. Part.
Chronol. 1603. S. 583.
bilæghet, adj. v. (beliggende? beleiligt?? ”Tha bindær jæk myk
thil met myk ok mynæ arfwinge hanom .... sua myckit gotz i
geen at gifwæ, som hanom warther af wnneth, (vundet) hwar hanom
thæt bilæghæt ær, ther jæk hafwær.” 1401. (Udv. D. Dipl. Nr. 95.)
Biløberske, n. s. Terne, Tienestepige, som følger sit Herskab.
peclissequa. (Maaskee med Hensyn til, at Jomfru Maria siges at være
værd ”at føres paa Guldvogn”. ”Alle Fruer oc jomfruer, som
da leffde saa kræselig, hadde weret hennes bylöberske, oc giord
henne tiæneste.” Taussens Post. Sommerd. (1539.) f. 41. b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>