Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bleegne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
92 Blee —
sine liifstiidt.” Dom af 1565. (Rosenvinge. III. 27.) ”Tha a han
(bør han) ble oc bulstær til landsthing at föræ.” Gl. Siæll. L. II. 51.
jvf. med Christ. V. D. Lov. VI. 12. 4. (s. Bolster.) — Deraf:
Bleeseng, en. En med Blee (Lagen) dækket og opredt Seng.
”Træt Mand sover trygt, alligevel han kommer ei i Bleeseng.”
(Ordsprog. Moth.)
Bleegne (Blekne), n. s. Bleghed. (pallor.) (”Berillus) hauær
lyt æns hafs wattn, ællær oli, oc gangær en bleknæ i hanum.”
H. Harpestr. Steenb. 8. Isl. Bleikia. Angels. Blæce.
Blene (Blenæ), n. s. en Blegn. (Henr. Harpestreng: ”Alun helær
hlenæ oc scab.” I. 15. (s. II. 22. 46 og fl. St.) Angels. Blegene.
Jvf. Gram. V. S. Skr. V. 133; hvor han mener, den oprindelige
Bemærkelse har været Byld, Pestbyld. (Men Angelsax. Blegene,
Blæde, er ogsaa pustula; Isl. Bladra; T. Blattern.)
Blialt, Bliant, n. s. Benævnelse (i Gl. Dansk og Svensk) paa et
i Middelalderen forekommende kostbart Silketøi. I den gl. d.
Bibelovers. Bliald (”han kleddhe hannom i blialdz stol.” 1. Moseb.
41, 42: stola byssina. Vulg.) og Blialt (”ty bonedhe af blialt”:
2. Moseb. 26, 1.) Denne Skrivemaade er nærmest den latinske i
Middelald. Blialdus, Bliaudus. ”Ingen aff Adelen skal effther
denne Dagh gisffwe sin Husfru eller börn Blianth eller
Gyldenstöcke.” (Frederik I. Forordn. om Klædedragt. 1528. D. Mag. V. 76.)
”En seng tilflyet met Purpur oc bliant.” (De 12 Patr. Test. 1601.)
blid, adj. I Bemærkelsen: glad, lystig, munter. (Angelsax. blith,
blide; Gl. T. blid og Blidu, Glæde. lætus, hilaris. jvf. Isl.
blidr, Blida; og Blidmæeli, Venlighed i Tale, affabilitas.)
”Iesus giorde vnderstundom en föye blijd Collatz med.” Taussen.
1539. (Post. V. D. f. 93.)
Blide, n. s. En bekiendt, i Middelalderen (og hos de Gamle)
brugelig Krigsmaskine, hvormed Stene slyngedes ind i beleirede Byer
(Catapulta.) I Middelald. Lat. Blida. ”At kaste med Blider.”
”Thw skalt bygge bliithæ ællær mærkæ.” (?) Gl. D. Bibelovers.
5. Moseb. 20, 20. ”De stormede til Slottet met bliider oc bucke.”
Hvitf. 4to. (Anden Part Chronol. 1601. S. 530.) ”Han lod giöre
en Valslynge eller blide ude i Holmen.” Claussen, Snorre. 427.
Deraf: Blidekast, n. s. Gierningen at kaste eller slynge Steen
fra en Blide. ”Hand acter hvercken Bue eller blidekast.” Vedels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
