Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - blide ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— blode 93
Tragica. S. 22. ”Der .... Slottet stod ey til at vinde met
Storm, brugte han Blidekast.” Vedels Saxo. 284. 85.
blide, v. a. blidgiøre, formilde. ”O herræ gudh, ther for synden
vredæs oc met skriftæmal blidæs.” (Gl. D. Bønnebog. 15. Aarh.)
”Bed thyn kære sön .... blidhe gwd faders wredhe.” —
”werdiigh till ath blide dommerens wrede.” Gl. D. Bønneb. (Cod. Magn.
421.) f. 97. ”Blidæ hennæ met gaffuer, tag hennæ i arm.” Hr.
Michael. S. 165. (Blidemaaned, det danske Navn for Februar.)
(Usædvanlig Brug af blide, v. intrans. smile, see blidt. ”Der blunder nu
mangt et Öie, som blidede i Fior.” Ordspr. P. Syv. I. 66.)
blidgisre, v. a. formilde. ”Vi bedhe tek met grædendes ögne, ath
tw wilt blidgiöre thin sön.” Gl. D. Bønnebog. (Cod. Thott. 553.)
”Beth thin sön offre (til) gwd fader og blijdgiöre ham.” Cod.
Magn. 421. f. 53. (Jvf. blidæs, placare. Gl. D. Bib. Domm. 14, 15.)
Blidskab, n. s. Lyst, Fryd, hiertellg Glæde, Jubel. ”Frögd oc
hlijåskaff.” Dav. Ps. af Fr. Wormordsen. 1528. Ps. 50. (51. V. 10:
”Freude und Wonne.” Luther.) ”The retkerdige maa forlyste seg
wdi blijdtskaff.” Ps. 67. (68.) ”Siwnger mett blijdskaff for herrin
som er konge.” (”jauchzet für dem Herrn.” Luther.) sst. Ps. 97, 6.
”Kongerne skildis ad med stor Blidskab oc Venlighed.” Claussens
Snorre. 764. I Gl. Eng. og Skotsk er Blijth Glæde,
Munterhed. (Percy’s Reliques. Glossary.)
Blinding, n. s. Den, som har mistet Synet, som er blind; eller
uegentlig: forblindet, uforstandig. ”Denne Anwissning betager
dennom allt det tuiffuelssmaal, der de kunde som naturlige
tuiffelraadige blindinge haffue.” Taussens Post. Vinterd. 1539. f. 89. p.
blode, (blothe), v. a. offre, slagte Offeret. [Isl. 6löta. Den sildige
Brug af dette Verbum i den Gl. D. Bibelovers. er mærkværdig.]
”Han skal offre kalsfwen, (offeret. Vulg.) ok bedændhe fore sigh
ok sith hws han skal blothe hannom” (immolabit eum.) 3. Moseb.
16, 11. — Deraf: Blotelse, n.s. Offring. ”Herrens offer, ællær
blotelsæ.” 2. Moseb. 29, 18. ”brennændhæ blotelsæ”: Brændoffer.
holocaustum. 3. Moseb. 1, 17. — Blodmad, n. s. Offer af slagtet
Qvæg. ”Offer som ær blodhmadh.” Gl. D. Bib. 2. Moseb. 25, 29.
blote forekommer ogsaa i anden Betydning, (sværge) i Forbindelse med
bande. ”Jeg blother end well oc bander der til, at hand saa tager
fat paa meg.” 1543. (P. Tidemands Overs. af C. Huberinus om Guds
Vrede ɔ(c. f. 39. b.) ”Med Bloten og Banden”: en Ps. fra 1611. (Brandt.
I. S. 294.) Det høres endnu i Jylland. D. Dial. Lex. S. 42. jvf. Isl. blöta.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
