Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - blødne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
98 blødne —
Vedels Saxo. 1575. S. 27. 35. ”Kongens Blödhiertighed gaff
Venderne saa stort mod.” S. 316.
blødne, v. n. blive blød. ”Ett forhærdet Hierte, som Dieffuelen
haffuer saadan Haardhed indgiffuet, at det icke kan blödne.” N.
Hemmingsen. (Om Ægteskab. 1572. S. 366.)
bløines, v. dep. Hos Taussen for: blues, skammer sig ved eller
over noget. ”Som oc Euangelisten ey blöynes wed at neffne
hannom lesu fader.” Post. (1539.) Vinterd. f. 67. a. ”Oc hlöynes
plat inthet for Menniske.” sammest. Vinterd. f. 27. b.
Bo, et. Bolig, Bosted, Gaard. ”Hwat hælder the hauæ et ho
æthær (eller) fleræ.” J. Lov. I. 7. ”Præstæ .... sculæ af et bo
engi landwærn uphaldæ.” ib. I. 10. (Jvf. Sv. §0, 3. i Vestg. Lov.
Schlyters Glossar. S. 368.)
Bod, n. s. 1. Bedring, Hielp for Sygdom. ”De sywge Menniske
finge strax bod deraff.” C. Pedersen. (Jertegns Postill. 1515. 28. b.)
”Han spurde, paa hwad tiid han fik hod.” sst. f. 197. a. ”Myn
owærdadighed (Overmod) haffuer fanghet bood.” Hr. Mich. S. 168.
”Siden hand fick Boed af Kaaldesiugen.” Hvitf. om Jens Grand. S. 3.
”Huilken menniske som astwnder at haffwe bood pa syn hosswit
werk.” Gl. D. Bønneb. (Cod. R. 1614.) 2. Pengestraf. (pl. Bøder.)
”Tha böta (han) for sit hoth sæx marc.” Gl. Siæll. Lov. II. 43.
”At ieg maatte giffue bod oc bedring for eders döde Fader ....
De vilde icke anden Bod haffue.” Vedels Saxo. S. 72. — Deraf:
bodeløs, adj. som ei kan bedres, hielpes, bødes. ”hodelöst
Maal.” P. Lolle. 992. (jvf. Bodløsmaal. Vid. S. Ordb. I. 424.)
Bod, en. I ældre Dansk forstaaes ved Bod overhovedet en mindre
Bygning eller Bolig, der kun var een Vaaning høi; forskiellig fra
Gaard og 5uus, som bemærker større Bygninger, og det første
især et Huus med Port. (Jvf. Bude, Adelungs Wörterb. ”Ein kleines
Gebäude; veraltet im Hochdeutschen. In dieser Bedeutung werden in den
Seestädten noch kleine Häuser, zum Unterschiede von den Giebelhäusern, Buden
genannt.” N. Sar. Bode. Celt. Bod, Bolig. Brem. Wörterb. I. S. 106.)
Det synes vel ikke, at der ved Ordets Brug tages Hensyn til,
om Bygningen var af heel Muur, eller af Bindingsværk. Dog
finder man undertiden Bod i Modsætning til Steenhuus
(grundmuret Huus;) eller særskilt benævnet, tilligemed et saadant.
Saaledes kundgiør en Overskærer og Borger i Malmø, at han ”af
Capitlet i Lund i leye haffuer eth theres steenhws i Malmöye...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
