Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Blygh ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— blodhiertig 97
Blygh, Blygd, n. s. Blusel, Skam. ”Thii bödh war herræ een
forman at rædhes ængen blygh, ok astundæ ængen hedher, thy
at hedher dugher ængtæ meer æn blygh.” (Cod. R. 1390. 4to. f. 134.)
”Then blygdh, som han haffde then tiidh, han hængde naghen.”
1497. (Gl. D. Bønneb. Cod. Thott. 553.)
Blæder, Blædre, (Blæthær), n. s. gammel Form for: Blære.
”Wærk i blæthær” (Urinblæren.) Henr. Harpestreng. I. 60. ”Hun
dughær oc syuk blæthræ.” I. 53.
Blær, et. Bemærkelsen af dette Ord er maaskee oprindelig: 1. Storm,
stærk Blæst, Uveir. (”Naar Vinter-Tiden med alt Blær forgaaer.” I en
Ps. af E. Pontoppidan. 1672.) 2. Skraal, Bulder, Støi; (hvoraf
v. at blære, skraale, stoie. Moth. Eng. 6lare.) 3. Deraf er det
overført paa Krigens Tummel og Bulder, og bemærker da:
Angreb, Feide, fiendtligt Overfald, Nederlag i Strid, e. desl.
”Ther han tha kom och saa myn hær,
tha wenthæ (vented) han seg full onth eth blær.” Riimkrøn. 7841.
”At giøre et Blær”: anfalde, overfalde med Krigsmagt. ”IHan
willæ meg giorth eth blær.” Riimkr. 999. (Jvf. K. Vis. P. Syvs
Udg. S. 13. ”Han agted at giöre de Franker et Blær.”)
”Vi ville os til Lunden fare, ;
Og giøre den Örn et Blær.” (K. Vis. Nyerups Udg. 2. D. S. 327.)
blød, adj. i Bemærkelsen: feig, kiælen, frygtagtig, umandig, forsagt.
[Isl. 6laudr.] ”Ei blöthæ mæn i therræ naturæ oc æi ræddæ.”
Henr. Harpestreng. II. 21. ”Well kondhe I trwæ manghæ blödhæ
och fröcktacktighæ menneske till at sighæ met mondhen hwad som
I wille haffwe sagt.” H. Taussen. (Et kort Antswor. 1529. f. C. 2.)
”Alle Menniskes hierte skulle bliffue blöde.” (Aller Menschen Herz
wird feige seyn. L.) Bib. 1550. Es. 13, 7. ”Deris fryctactige oc
blöde hierter.” sammest. 189. ”Disse blöde oc gerige Stimpere.”
Vedels Saxo. 1575. S. 334. ”Blöde oc rædde mend hafde icke
got i denne Strid.” Claussens Overs. af Snorre. S. 86.
Blødhed, n. s. Frygtsomhed, Modløshed. ”Till saa lenge hennes
Fader motte ganghe till aff sin Blödhed oc Uforstandighed oc
udlösse henne.” (Dom af 1541. Rosenvinge. II. S. 130.)
blødhiertig, adj. i samme Betydning, som blød, ovenfor. ”Dem
vil ieg göre saa blödhiertige i deres Fienders land.” Bib. 1550.
3. Moseb. 26, 36. (”will ich ein feig Herz machen.” L.) Jvf.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
