Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bodfæstning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
100 ; “ Bodfæstning —
Radhussgardhen ok saa intill en Bodh jegh en nw selffue igeen
haffuer.” (Disse Bosteder vare i Breden 21 Siællands-Alen og
i Længden [”i syndhen fran gadhen ok saa nedher i Nöör til then
gardh som Byen köffte aff Æwert Gylsmeth”] 49 Siæll. Alen; og
vare saaledes anseelige Bygninger.) Orig. Dipl. 1474.
Bodfæstning, n. s. Forpligtelse til at udgive Bøder eller
Mandebod, i en Drabssag; Handlingen at ”fæste Bod” ɔ: love Bod
til Tinge. ”Oluf Krabbe sagde sig ingen Boedsestning paa den
Tid for samme drab att motte indgaae.” Dom af 1559. (Rosenv.
I. 269.) (Jvf. I. 214: ”The hagde eskit thet Breff at höre, som
bleff giort paa samme Bodfestning.”) Botæfæstnin;: Gl. Siæll. L.
boe, v. a. tilrede, udrede, udruste. [Isl. bua. Gl. Sv. boa.] ”Hr.
Alf han lader en Snekke hoe.” K. Vis. Nyerups Udg. II. 212.
”Maanedsdag derefter lod han sit Bryllup hoe.” sammest. I. 293.
I. 108. III. 121. 164. IV. 166, og fl. St. (Jvf. Stederne hos Hr.
Michael, S. 93 og 168, hvor bod maaskee er partic. boet.) —
At boe sig, berede, forberede sig; (f. Ex. til Brugen af
Lægemidler.) ”Hwa sum thænnæ yrt wil takæ i lækydom, han skal
syu daghæ fyrræ bo syk wethær.” (sic.) H. Harpestr. II. 21 S.113.
(”septem se præparet ante diebus.” Nacer.)
Boepenge, n. s. Rede Penge, Midler eller Capitaler, som en Mand
eier, eller ved sin Død efterlader; i Modsætning til
Jordegods, fast Eiendom. ”Och saa taget wnder sig och Kronen alt
forneffnde Mogens Tomissens Gaard och godtz, rörendis och
wrörendis, Boe och Boependinge thesligeste.” Et Brev af Frederik I.
1523. (Ny D. Mag. II. 120.) ”Borgmester oc Raadt i Arhws
ville ey skicke hannom wordt y forne Per Mörckes Iordegodtz,
men aleneste y hans Bopendinge.” Dombr. af 1538. (Rosenv. II. 78.)
— ”Udeske hanum FEylleste aff lens Iörgenssenns Bopennige fore
sorne Vedt.” Dom af 1561. (Rosenv. II. 310.) Isl. bufe, rørligt
Gods, Løsøre. Samme Bemærkelse har Bosæ, Bolfæ i det gamle
Lovsprog; f. Ex.: ”Iordh scötæ han oc bofæ liusæ han for
thingmen.” Gl. Siæll. Lov. II. 44. (68.) ”Swa i jorth, som i annur
holfæ.” Lunds Stadsret. § 33.
Bofæ, n. s. 1. rørligt Gods, Bohave. ”Hus oc bofæ oc
köpæiorth.” J. Lov. I. 6. (bona mobilia.) jvf. Boskab. 2. rede Penge
i Boet; Bopenge. ”Köpær bonde fyrst iorth meth (ɔ: for) bofæ.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
