Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bygd ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1 [7
— Bugdemænd 127
tales om den, som forefindes ”infra ipsius villæ terminos signi
pacis, dictos vulgariter Byfred.” (Rosenvinges Stadsretter. S. 576.)
Dette er uden Tvivl samme Skielmærke, som i Holbeks, 1549
fornyede Stadsret omtales: ”Hwo som .... slar ther nogen ihiel i
byen, eller innen fredkorset.” Ny D. Mag. I. 87. — Ligeledes i
K. Valdemars Privil. for Kolding, 1327: ”infra limites ville, qui
Bysriith dicitur.” Rosenv. S. 301. Jvf. sammest. S. 264. 278. 430.
(”innæn Bymark.” Flensborg Stadsret. 1284. Rosenvinge. S. 394.
I K. Christoffers Privil. for Viborg, 1440, § 2: ”inden Bysred.”)
”At bryde Byfred” ɔ: begaae Misgierning indenfor Stadsgrændsen, eller
paa Byens Grund. ”Huo som bryder Byfridt i Konningens Nerwerelse.”
K. Hanses Stadsret. § 101. (Rosenv. S. 554.) Jvf. Anmærkn. om Byfred og
Wickbelde sammest. S. 615. — Byfred bruges, ligesom lignende Ord, ogsaa
om Brud paa Byfreden. (At giøre Byfred.) ”Hwo sigh forbrydher eller
byfriidh gör vdi vor Köpstædh” (Aars.) 1441. (Hübertz. Actst. I. S. 15.)
Jvf. Rosenvinges Gl. Domme. II. 127.
Bygd, en. 1. Et Tinglag, eller Herred. (s. Skaanske Kirkeret. C. 19.)
”Tolf af the bæstæ mæn i bygden.” Er. Siæll. L. I. 23. (Om denne
Ordets Bemærk. s. K. Anchers jur. Skr. II. 157, og Rosenvinges Anmærkn.
til Stedet i Siæll. L. S. 338.) 2. En dyrket, bebygget Egn, i
Modsætning til Alminding e. desl. (s. Christian V. Norske Lov. III. 12. 2.
VI. 13. 20.) 3. Landet (Landsbygden) i Modsætning til
Kiøbstæderne. ”Forne Prester skulle effter thenne Dag ikke haffue
deres werelse vdi Klosterne; men thennom skulle vdleggis
Prestegaarde paa Bygden.” (Br. af Fred. II. 1574.) D. Mag. III. 64.
Bygdemænd, n. s. Indbyggere i en By, (Bymænd) eller i et
Herred; Herredsmænd. ”Tha schule tages (Sandemænd) vdi byen,
halffue bygdemend, oc halffue vden byen.” 1486. (Dipl. i Aarhuus
Arch. Hübertz. I. 49.) ”Tha sculle the indkomme fore Biscop oc
Bygdemendt effther Logenn oc gambel Siidwanner.” Dipl. 1533.
(D. Mag. III. 110.) I et jydsk Tingbrev af 15de Aarh. forekommer
Böigdermænd (i samme Bemærkelse) og Böigderting. Af dette Sted
og flere andre, sees at Vendsyssel har havt et fælles Sysselting i Hiørring.
”Aar onder wors Herræ byvrd MCDixix thend Odensdag nest effther Paskæ
war skykket for off oc for menigh Böydermend pa Wendelbo
Böiderthingtt i Hiöringh”, o. sf. v. (Tingsvidne af ”Borgermester, Raad og
Menighed” i Hiøring.) 1469. ”Wendelboe Bøigdeting” nævnes i et Diplom af
1462. I tidligere latinske Diplomer: ”Placitum Wennesyssel.” 1324.
”Commune Placitum Wendliæ.” 1327. 1347. 1374. ”Placitum Tythæsysæl,
Bygdethyng, quarta feria prox. ante festum B. Kanuti Regis.” 1376. m. fl.
(Af J. Grams Excerpter.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
