Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Buursprog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
126 Buur —
forfalden vedt Leditt mett Thag och Vegge.” Synsbrev af Gudme
Herredsting i Fyen. 1551. (Rosenv. II. 198.) I den Gl. D.
Bibelovers. forekommer ogsaa: ”I Konnynghens bwr, palatz ællær gaard.” (in
aula regis. Vulg.) Gen. 55.
Buursprog, n. s. 1. Forsamling, Møde, af Borgere i en Kiøbstad,
især offentlig, og efter Sammenkaldelse. ”Siigher Dan:Raadt, at
thet er gott at fliigt vdrobis och sorkyndes her paa buresprog.”
(1526.) Ny D. Mag. V. S. 107. ”Os*s er til budit oc aff mange
sagt, at her steen sture haffuer holdet mange stedz bursprock i
sfuerige oc æn nw ther om ferdes oc holder met mögel groff
almwe.” Br. af Christ. I. (Suhms Nye Saml. III. 351.) ”Paa samme
Herredag .... holt hans Naade Bursprock med meenige Adel,
Borgere oc Bönder paa gamle Torff.” o. s. v. (Under Christian III.
1536.) Hvitfeldt. Il. 1489. ”Naar hand io endeligen skulde holde
Bursprock met sine vndersaatte.” Vedels Saxo. 1575. S. 326.
2. By-Vedtægt, som Borgerne selv, eller Øvrigheden, fastsætte.
Saaledes haves Ribe Byes Bursprog, fra 16de Aarh. ”Thette er
thenn rette Burfprog, som skall kundgiöres paa Drechting nest epther
Iwell och nest epther Paaske.” Ny D. Mag. II. 263. (jvf. S. 264. 269.)
Ordet forekommer (og formodentlig i samme Bemærkelser) i ældre Svensk,
f. Ex. Riimkrøn. Hadorphs Udg. p. 213. Det kan dog være tvivlsomt, om
Ihres Forklaring, Glossar. I. 293, (om Stedet, hvor saadanne Forsamlinger
holdtes) her er den rette Han udleder Ordet, ikke af Buur, Borger; men
af Angels. Bur, villa; eller af By, gen. byr eller bur. Det plattydske
Buursprake, som er samme Ord, udledes rimeligen af Buur, der i ældre
Tider ogsaa havde Bemærkelsen Borger; f. Ex. Buurschap, Borgerskab;
Buurbok, Register over Borgerne, m. fl. (Brem. Wörterb. I. 166. 67. 68.)
(Man finder ogsaa i Midd. Lat. ”Burgiloquium” og ”civiloquium”.) En
Mængde Skriftsteder af fremmede Forfattere om Ordets Brug og Betydning,
s. Ny D. Mag. II. 262. (Jvf. III. S. 1. Krags og Sandvigs Christ. III. Hist.
I. 156-59. Hist. Tidsskr. I. 321. 22.) Hvitf. S. 867. 897. Terpager, Ripæ Cimbr.
p. 394. Pontoppidan, Orig. Hafn. p. 219.
byde imod, v. a. vende imod. ”Naar I biude eders Glaffuind imod
vore Bryste.” Vedels Saxo. 389.
Byfred, (Byfrid), n. s. en Kiøbstads Grund og Strækningen af dens
Mark og Jorder. (Langebek. D. Atl. VII. 540.) Erik af Pommern
stadfæstede 1417 Slesvig Borgere deres Privilegier; deriblandt, ”at
beholde deres Byfred og gamle Stadsgrændser.” (Dette benævnes
i Slesvigs platt. Stadsr. § 16: ”de Stadvelde, dat dar geheten
is Wickbelde.”) I Kong Valdemars Privilegier for Stubbekiøbing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
