Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Byhuus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— byrje 129
Byhuus, n. s. Tinghuus eller Raadhuus i en By. (Sieldent.)
”Om nogen forbryder sinn Fred i Kiöbenhaffn, hannd schall haffue
sinn Fred igen paa Kiöbenhaffns Byehuus.” 1487. (En Vidisse
af Kiøbenh. Stadsret af K. Hans. Ny D. Mag. I. S. 30.)
Bylag, (Bylog), n. s. Borgerskab i en By og den Næringsskat, Borgere
derfor maatte betale; eller, for fremmede Giæster, Rettighed til at drive
Kiøbmandsskab, og Afgiften, som derfor betaltes til Staden (Byskat.)
”Nemo, antequam suum hbylagh solverit”, &c. Ribe Stadsret af
Erik Glipping. 1269. § 100. ”Alle mend, ther y By boo ....
skal holde up fulle Bylogh.” Haderslev Stadsret. 1292. § 9.
”Ingen Geste, kiöbmandt eller Embitzmænd maa holde oben Windu
förendt the haffwe betaleth theris Bylagh.” (Ribe Bursprog; i Ny D. Mag.
II. 263. jvf. Revisor Andersens Forklaring over Ordet, S. 462, Anmærkn. d.)
Ogsaa: Borggerret. s. Byret (nedenfor) og Viborgs Privil. 1440. § 26.
I den lat. Original Jus civile. (Rosenv. Stadsr. S. 270. 271.)
byrdig, adj. 1. født (til;) baaren; som er noget af Foødsel, eller
ved sin Byrd; (nu kun i Sammensætn. høibyrdig, velbyrdig.)
”Helst for thi at the ære nest byrthuge till at ærue hanum.” Dipl.
af 1449. ”Hvilken af dem bedst byrdig var.” K. Vis. Nyerups
Udg. III. 226. ”Hand begierede at tagis til Konge, ligesom hand
oc var byrdig til Riget.” Claussens Snorre. 438. ”Saadant Navn,
som du est hyrdig til.” sst. 2/2. 2. af god, fornem Byrd eller
Stamme; (velbyrdig, høibyrdig.) ”AKk, var du byrdig, som du
est bold.” K. Vis. (Nyerup. III. 95.)
”Hun er ikke byrdig, men hun er bold,
Al Danmark skal hun have i Vold.” (I en gammel Folkevise.)
”Hende bad til alt saa byrdig en Mand,
Det var Kongens Sön af Engelland.”
(En Riddervise. s. Hist. biogr. Saml. 1851. S. 491.)
Byrding, n. s. et Slags Fragtskib. (Isl. Byrdingr.) ”Kumbær
meræ (større) skip in, æn byrthing.” Er. Siæll. L. III. 58.
Byret, n. s. Byens Rettighed, By-Skat. ”At wy (Borgemester og
Raadmand i Præstø) hawæ wnt Hær Eric bydelbach, thær riddær
ær, jen gorth i præstö, hwicken han köppttæ aff Hans Lund, frii
ok quitt for al byrætt so længæ som han ok hans kæræ husfru
lewer.” Dipl. 1406. (Jvf. Bylag.)
byrje, børie, v. a. (infin. pass. byriæs, byrs.) begynde. ”Byriær
formal af en book thær hetær stenbok.” (s. min Udg. af Henr.
Harpestreng. S. 133.) ”Byriæs capitel af yrtæ book.” sst. S. 1.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
