Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Byskieppe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
130 — hyrje
(”Hær hyrs.” S. 99.) ”Asia byriæs ther som solen opp gaar.”
Lucidarius. (Brandt. p. 43.) imperf. burthe (for: byrjede.)
”Hvo burthæ hen seth först?” sst. p. 5S. — I det 15de Aarh. er
byrje (eller børjæ) næsten forsvundet i det Danske. I Cod. Reg.
1390 er det heller ikke hyppigt. ”Ær thet swa, at thu böriær
naget, tha börjæ theth fulkommelighe.” fol. 164. b.
Byskieppe, n. s. Et tilforn (i Jylland) brugeligt Kornmaal, der
som oftest synes at have udgiort 6 Skiepper. f. Ex. i Silkeborg
Lehn, i Fiends-Herred, m. m. s. Ar. Berntsen. II. 494. 495. Jvf.
Flensborgs Stadsr. (Tillæg A. 1295.) Rosenvinges Gaardsr. S. 432.
En Byskieppe Korn i Vendsyssel var derimod 8 Vendelbo-Skiepper.
Ar. Berntsen. II. S. 501. (I et Kongebr. af 1561 nævnes blandt Gods
til Mgriager Kloster: ”En liden Mölle udi Huam, giver xx. Byeskiepper
Meel.” D. Mag. VI. 167. I en Dom fra 1568 siges: ”Tha gieldte en By
eskieppe Rug ikke mere endt Daler.”
Bysseskytte, n. s. i ældre Tider (15de og 16de Aarh.) en
Benævnelse, der i Almindelighed svarer til det nuværende Artillerist.
I Christian III. Skibs-Artikler af 1536 nævnes den ”öffuerste
Bussefkutthe” paa Orlogsskibene, uden hvis Samtykke og Befaling
Ingen ”skal dierffuis til at afffkyde nogen grouffue eller kleyne
Skuth.” D. Mag. V. 13. ”En gammel Archelimester och to
Bösseskyttere.” 1646. (D. Mag. V. 28.) (Om Brugen af Bøsse, Bysse,
for Ildrør eller Skyt, efter det t. Büchse, Püchse, s. Gram. Vid. S. Skr.
I. 298. Byssekrud (Byss-Krwd) nævnes alt i et Diplom fra Ribe 1372.
Gram. sammest. I. 255.
Bystob, n. s. Stob, Pottemaal, som er brugeligt i Byen, og holder
lovligt Maal. ”Hwilken Mand, som tapper wiin i Köpenhaffn,
han tappæ met ræt bystoop oc fult madhe.” Christoffer af Baierns
Privileg. for Kiøbenh. 1443.
Bægerhorn, n. s. formodentlig Horn, indrettede til at drikke af,
Drikkehorn; eller Bægere, i Form af Horn. Iblandt Fru Elise,
Hr. Oluf Nielsens Efterleverske, hendes Clenodier, som hun betroede
Contoret og Oldermanden i Bergen, (1468) forekommer (foruden
342 Sølv-Stob) ”to oc halfftrediesindstyve Sölff Begerhorn.”
Hvitfeldt. II. S. 918.
Bækfart, (Bækfærd), n. s. Formodentlig: et Vadested over en
Bæk; (”eller et Sted, hvor en Bæk har stærkere Fart.” Rosenv.)
”Siden paauiste hand thennom at (ad) et lidet Beckfardt, oc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
