Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - diger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— dinge 153
”Dyrsfwes nogher her omodh at göræ.” 1472. (Rosenv.
Gaardsretter m. m. p. 200.) ”Dörghes thet nogher at göræ, oc fanger
ther skade offwer.” Kong Christoffers Privileg. for Randers. 1441.
b. Med Præpos. til: ”Och diærffwethes ey til at bedhe
almesse.” (1488.) Cod. Reg. 1586. ”Om noger man .... dyerwes
til i koningens gaard at kræncke noger iomfruer.” o. s. v. (Den
gamle Gaardsr. Rosenv. p. 35.) ”Hworlediss skulde ieg dierffuiss
till at tale noget ont om hende.” Jertegns Postill. 1515. f. 135. a.
”Huorlediss torde dw dierffuiss till ath være hosfs den gudelige
mand?” sammest. 202. a. Usædvanlig er Talemaaden: at diærves af
ɔ: stole paa (maaskee Latinisme.) ”Hwo som ey rædhes, han dyærffwæs
aff sik selff. I Lat. ”qui non timet, de se præsumit.” (1488.) Cod. R. 1586.
diger, digert, adj. og adv. 1. tyk. (Isl. figr.) ”Oc læggær with 3
houæth (rettere Quith) thær dighær ær.” Henr. Harpestreng. I. 61.
2. stor; megen, meget. (diger, ingens, grandis. Ihres Glossar.)
(s. deert.) ”Thæt giffuær fastermothær diær melk.” sst. I. 63.
(digært wæthær, haardt Veir, Uveir, Steenb. 13.) ”Hun fik saa
dygær astundh at ædæ then fruct.” Lucidarius. (Brandt.) p. 28.
”Diæfflæ hauæ dyghært with.” sst. p. 29. ”Thæt scriuæs, at dyghært
falck leuær en tha.” sst. p. 59. ”dyghært stort.” (meget stort.) p. 27.
”Diger Skieppe”: stor Skieppe, større Skieppemaal. ”Ey minne Korn, en
half diger Skippe”; (i Modsætn. til ”then litle Skippe.”) Hadersl. Stadsr.
1292. § 29. ”Two strok (strøgne) skiep, thær iauæn dyghær ær vnith
fyrmer skiep i by.” Tillæg til den Flensb. Stadsret. (1295.) Rosenv. S. 432.
(diger mees”: stort Maal. Hadersl. Stadsr. 1292. § 5.)
Digt, n. s. Hos Vedel for: Skrivemaade, Stiil, Udtryksmaade.
”Den Stil oc sæduanlige Dict, som hand pleiede at bruge vdi alle
sine Breffue.” Saxo. S. 493. (Kort tilforn siges om Brevene:
”at en aff hans affuends Mend haffde diectet disse Breffue paa hans
Hals”; hvor det vel bemærker: opfundet, opdigtet.)
digte, v. a. forfatte, skrive. ”Een Low bör saa at wære digthet,
at hun meer drager fra synd met lerdom, end mett pyne.” (Er.
Roterod. overs. af P. Eliæ. 1534. f. 75. b.)
Dimmeldage, pl. (af Isl. dimr, mørk; Sv. Dimma, Taage.)
Dagene i den stille Uge, (der endnu kaldes Dimmeluge.) ”Man
ryngher ey clokkæ om dymeldauæ.” Lucidarius. (Brandt.) S. 10. 18.
dinge, v. a. giøre Eggen sløv eller stump. (Moths Ordbog.)
obtundere. Nucl. lat. (Angels. dencgan, tundere.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
