Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Deleord ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
152 Deleord —
Deleord, n. s. Skiendsord; onde Ord; Ord, som anvendes i Trætte
og Skienderi. ”Sua som elden sloknær tha træn borttages fran
hannem, Swa læghes delæ ordh nar enghen fwarær til them.”
Cod. Reg. 1390. f 129.
Deler, en. Den, som fører Delemaal eller Proces, som er Part i
en Sag. ”Hwilken sagh wii toghe til off then at skyliæ meth
rette .... oc hwilket swo wort talit oc tillat paa alle wores wegne,
bodhe domeres oc Deeleres.” (Dipl. af 1466.)
Deler, pl. Bræder. (Danmarks-Deler: en egen Benævnelse paa
Bræder af en vis Art, som fra Norge førtes til Danmark.) ”Thi
bede Wij ether .... attj wille bestille och forschaffe Oss af wort
Riige Norge thre hundrit Thylter gode Danmarckis Deler.” Br. af
Frederik II. 1586. (Ny D. Mag. I. 145.)
delig, thelig, adj. deslig, saadan, slig. (Isl. pvålåkr. Angels. thylic,
thyllic, m. m.) ”Then kronæ, som giffwes till thelige marthels
thegn.” 1488. (Cod. R. 1586. f. 54. pb.) ”Thelig ær Konæn, som
Kaalen hwn giordhe.” P. Lolle. (1506.) Nr. 1092. ”Om nu
saadan een stat hos delige anfictinger haffde oc icke sin tröst aff
Gud.” Corvini Postill ved P. Rosæfontanus. 1539. I. f. 36.
desheller, æn desheller, adv. ydermere, endmere; saa meget mere,
saa meget snarere. ”Fore trooskaps oc willigh thieniste skyld, som
the ossf i mange made giort oc bewiist haue, oc æn theshelder
her effter bewiise mwe oc skule.” Dipl. af Christ. I. 1469.
des imellem, adv. imidlertid. ”Thes imellom worth hans fadher
sywgh.” (interea.) 1488. (Cod. Reg. 1586. f. 90. b.)
diervelig, adv. dristig, kiæk. ”The wtsprwnge diærfwelighe af
stadhin.” (Gl. D. Domm. B. 20, 31.) ”Huad man diexffuelige
loffuer, det skal man erlige holde.” Vedels Saxo. 1575. S. 70.
livf. S. 141.)
Diervelse, n. s. Dristighed, Selvtillid. (æudacia, pr Lonntio
”Uphoff till alth onth ær Mantz eghen diersfwelsæ.” (1488.) Cod. R. 1586.
dierves, v. d. driste sig til, vove paa. (imperf. diervedes.)
a. ”Dierffuis och nogen at selge Viin, eller tyst öll y penninge
werd.” (Overs. af K. Valdemars Privil. f. Malmøe. 1360. § 21.)
”Huo her dierffues emod att giöre.” (1509.) D. Mag. III. 232.
”Hvo dierves paa mit Bierg at bryde?” K. Vis. Nyerup. I. 59. —
Ogsaa: dyrslwes, dörghes. I Vitherlagsretten: dirvas (Isl. dirfauz.)
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
