Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - dore ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— drabelig 155
Begrebet: kiæk, dristig, modig, eller overmodig. (”Han war
saa doll i twngæ.” V. 1364. ”I skothland wor en drotning saa
doll.” V. 739. — ”Saa dolle wore the tijl synne.” V. 4095.
haardnakkede?) ”Hwad sorg oc we skulle offuerdadige och dolle
menniske da fonge.” Jert. Post. 1515. f. 7. Jvf. D. Riimkr. Gloss.
S. 306. — Det jydske doll, stadselig, udvortes pyntelig og smuk
(D. Dial. Lex. S. 78) synes ikke at høre herhid.
dore sig, v. r. Et hos Henr. Harpestreng forekommende, ganske
ualmindeligt Ord. ”Thæn sic ma ei doræ.” Lægeb. I. 43. —
Deraf ogsaa det verbale Subst. Doræw. ”Fuult Nættæ oc
wandælyk doræn.” sst. I. 42. ”pinlek doræn.” sst. Talen er paa de to
sidstanførte Steder udtrykkellg om Sygdom i Blæren; og herefter
maa man vel antage, at Bemærkelsen af det ubekiendte Ord er: at
lade Urinen (ellers hos H. Harpestr. pissæ.) Men til denne
Bemærkelse vil det være vanskeligt at finde noget Ordslægtskab.
Dersom det kunde forstaaes om en anden naturlig Udtømmelse, (hvilket
Mening og Sammenhæng strider imod) kunde Ordet maaskee
henføres til Angels. Tord, stercus, hvoraf Tordvifel; en Skarnbasse.
Fris. Torr, en Torbist (Mistkäfer. Outz en.)
drabe, v. a. Hos Taussen for: dræbe ɔ: træffe, ramme. (S. drabba.
Platt. drapen, dräpen.) ”Naar dennom draber meget wlöcke
oc angest. — Haffuer ey denne megle wlöcke drabt meg, fordi
att Gud er icke med mig?” 5. Moseb. C. 31. (Jvf. Taussens Postill.
Sommerd. f. 222.) — Ligeledes om at fegte, stride, holde Slag.
(s. dræbe. 3.) ”Han sagde sigh at haffue drabeth meth Finnen.”
1470. (D. Mag. I. 267.) ”Han drog frem i Spitzen .... oc
drabede met Nicanor.” Bib. 1550. 2. Macc. 8, 23.
drabelig, adj. 1. ypperlig; fortræffelig, udmærket ved Egenskaber.
”Tobias Hircani .... der vaar en drabelig Mand.” Bib. 1550.
2. Macc. 3, 11. (Gram har endnu brugt det 1747 om Erik
Menved: ”een af de drabeligste Konger, som har nogentid regeret
i Danmark.” Vid. S. Skr. IV. 69.) 2. mærkelig, stor, betydelig.
”Huo som giör den anden .... drabelig affbreck oc Skade.”
Vedels Saxo. 1575. S. 54. ”En drabelig Aarsag.” sammest. 320.
”En drabelig Vinter.” (Taussen.) ”Oc setter der til med saa
drabelig en stor troo til hannom.” Samme. (Post. Vinterd. 111.)
Sv. dräpelig, dräplig. Ordet er dannet af drabe, dræbe, paa samme
Maade, som det T. treff lich, Platt. drepelik, af treffen, dræpen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
