Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Drag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
156 Drag —
Drag, n. s. En gammel (i Norge nordenfields endnu brugelig)
Benævnelse paa det Toug, hvormed Seilet heises. s. Henr. Faber,
vocabular. lat. 1563, p. 407: ”Podia: Drauet vid huilcket raaen
oc seglet henge.” p. 408: ”Carchesium: det öffuerste af Masten,
som Draffued gaae igiennem Racken.” ”Aquina: Racke eller
Draff.” ibid. (Jvf. H. Strøm, Beskr. over Søndmør. I. S. 407.)
drage, v. n. og a. forslaae, gielde noget, være af Betydenhed. ”En
fwerdh kloddhe, ther nogeth dro.” Riimkr. V. 1708. ”En mectig
hob, ther noghet droo.” sst. V. 4667. ”Det kunde intet drage (hielpe)
för end Sagen kom ind for Kongen.” Hvitf. 4to. (K. Hans. S. 200.)
drage, v. a. betrække, behænge Sale og Værelser med Tapeter. ”At
drage vort Koninglighe Mag, som (hvor) vi selff ligge skulle, met
Silcke-Sperlagen oc Flamske Cledher.” Fred. I. Brev til Fru Anne
Krummedige. 1524. (D. Mag. VI. 188.) I Anledning af Kroningen
skrives i et Brev af Frederik II. 2. Apr. 1559 om at ”drage oc
smöcke thæn store oc lille sall (paa Kiøbenh. Slot) oc andre
förste- oc herrekammer.”
Dragefrue, n. s. 1. En Benævnelse, som gaves adelige Fruer, der
ved høitidelige Leiligheder sørgede for at drage (betrække) Sale
og Værelser med ophængte Tapeter og Tepper. Undertiden kaldtes
saaledes ogsaa de Fruer, der indrettede Anstalten ved Adelens
Bryllupper; (Forgangskoner, naar de ikke vare af Adel.) Endnu
1653 nævnes en Dragefrue ved Greg. Frises Bryllup i Odense.
(V. Simonsen. Jørgen Brahes Levnet. S. 110.) (Jvf. drage.)
2. Om Dragefruer ved Liigfærd figes: De havde nøie Tilsyn med Alt i
Sørgehuset, og naar Liget var lagt i Kisten, strøde de det med Urter og
Blomster (om det var en Mand eller Kone; var det en ugift Person, skeete det
ved Jomfruer) præsenterede Rhinskviin og Confect for de Indbudne, og lode
Bordet dække til Aftensmaaltid, saa ofte sligt blev holdet. Saasnart Liget var
sat paa Baaren, agede de en giennere Vei til Kirken, for at bie paa Liget og
Følget indenfor Kirkedøren, hvorefter de adelige Jomfruer, der fulgte med, satte
sig i Kirken paa Stole ved Liigbaarens yderste Ender; og næst disse
Jomfruer Dragefruerne, som gierne vare af Sørgehusets Slægt, hvilke bleve
siddende til Gudstienestens Fuldbyrdelse, og siden paa samme Maade kiørte
tilbage, forud for Følget. (Jvf. Cort Adelers Levnet af P. B. Benzon. 1740.
S. 72.73.) Forordn. af 7. Nov. 1682 § 8 befaler i Henseende til Begravelser: ”Ei
heller skal nogle Dragefruer eller Qvinder bestilles til noget i Huuset
at forrette.”
dragelig, adj. som kan bæres; taalelig. ”Skat oc tynge, som er
Almuen dragelig.” Hvitf. 4to. (3. Part. Chron. p. 550.) Sv. dråglig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
