Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
176 eenfødy —
som nu bruges. Saaledes: ”At tw ei spardhe thin eenföddhe sön
for mik.” Gl. D. Bib. 1. Moseb. 22, 16.
eenhaande, adj. og adv. eet Slags, eens. ”De haffue enhaande
indgang til Liffuet.” Bib. 1558. Viisd. B. 7, 6. (einerley. L.)
”Icke er alt Köd enhaande Köd.” sst. 1 Cor. 15, 39.
eenholdelig, adv. alle med hverandre, eenstemmigt. ”Wi haffue osff
nu samtlig oc enholdelig forskreffuet.” Hvitf. 4to. (Frederik I. Krøn.
1597. p. 352.) (Sv. enkällig.)
eenhuelig, adj. som er af een Hu, af eet Sind. ”Eenhughligh ok
stadhelig ij guthelighe bönæ.” (Cod. Reg. 1390. f. 111.)
eenhærdig, adj. selvraadig, egenraadig. ”Huor som Börn icke
holdis til Gudsfryct, der bliffue de genstridige oc enhærdige.”
V. Theodori Børneprædiken ved P. Tidemand. (1555.) Lüb. 1569.
f. 64. b. ”De wlydige oc enherdige, som icke wille holde saadan
vduortis tuct.” Luthers Post. ved P. Tidemand. 1577. f. 11.
Eenhærdighed, n. s. Selvraadighed. ”Men der er da min
egenvillighed oc enhærdighed saa saare stor.” C. Huberinus om Guds
Vrede og Naade, fordansket af P. Tidemand. 1543. (37. b.)
eenkannelig, adj. fortrinlig, særdeles. (enkannerlig, peculiaris;
præcipue.) ”Giff hennæ then eenkannelige dryk aff thin
guddoms keldæ.” Gammeld. Bønneb. (Cod. Reg. 1614.)
Eenkiøsb, n. s. Forekommer i nogle Haandskr. af J. Lov for Særkiøb
(særskilt erhvervet Jord. s. dette Ord.) Rosenv. Anm. til J. Lov. S. 500.
eenlig, eenstig, adj. eneste, enkelt. ”Abraham vaar en eenlig Mand.”
Vib. 1550. Ezech. 33, 24. C’ein einiger Mann.” Luther.) ”Ieg
vil opuecke dem en enstig Hyrde.” sst. Ezech. 34, 23. (Eenlig,
ugift. Galat. 4, 27:)
Eenlighed, n. s. Eenhed. ”Vor herriss trefoldighed oc enlighed
merckiss paa alle creatur som til er.” Jert. Postill. 1515. f. 150.
eenmund, (ɔ: eenmundet), adj. om Saar, som har een Aabning.
(I Eriks Siæll. Lov: eenmynt.) ”Han skal fore eenmund saar
böthe sex marc.” Kbh. Stadsr. 1443. VI. 8. sammest. ”twigge,
tregge munde saar.”) Rosenv. Udg. af Stadsr. p. 164.
Eenmærke, Enemærke, n. s. Jordeiendom, som tilhører een Mand,
som ingen Anden har Deel i, som han har ”særlig, uden andre
Lodseieres Fællig”. (Veiles Glossar. S. 240. Jvf. Mandix, Landv.
Ret. 2. Udg. I. 498. II. 361.) ”Item hwer nyde sith enmercki friith
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
