Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
178 Eenstedbygge —
Eenstedbygge, n. s. eenlig Gaard, Huus eller Bolig. ”At
boeudi Enstedbygge uden ald nabo oc Gienbo.” (Conrad Heresbach
om Bondeværk, overs. af Morten Andersen. Horsens. 1601. Ms.)
Eenvirkesmand, n. s. Jordbruger, som ingen Tienestefolk har, som
ene virker, eller dyrker sin Jord. (Modsættes ”fuld Bonde”.
Christ. IV. Norske Lov. Landsl. B. c. 54. 55.)
Eer, Er, n. s. Kobber. ”Af gull ok sylff, ok eer.” Gl. D. Bib.
2 Moseb. 31, 4. ”Spænnæ ællær brazæ aff eerx.” 2 Moseb. 26, 11.
Eergrythe (olla.) 1 Sam. 2, 14. (Oversætteren har deraf dannet
adj. eerelig, for æneus. 2 Moseb. 36, 39. 3 Moseb. 6, 28. ”exelig
watnkar.” 2 Moseb. 30, 18. m. fl. St.) (jvf. Erts og erre,
partic. erret. ”At erre, acetare.” C. Pedersen. Vocab. 1510.)
efter, præp. (med adjectivisk Betydning.) Ligesom man i gl. Dansk
finder Eompar. eftere, (f. Ex. ”twa i förræ rum, ok twa innæn
æftræ.” Er. Siæll. Lov. III. 18) saaledes ogsaa Superl. efterst
ɔ: bagest, sidst. ”Hænnæ æftærstæ barn.” Er. Siæll. Lov. I. 12.
”Ælfftærst (sidst) i Mai Manæth.” Lægeb. 14. Sec. (Cod. Magn. 187.)
”Hans Hest oplöftedis höyt i veiret met de fremmeste, oc bleff
staaendis paa de effterste Been.” Vedels Saxo. 318.
efterbryde, v. a. nedbryde igien. (efter, for ater, atter. jvf.
efterefterkalde, eftersige.) ”Huo som forbiuger sin nabo med huus ...
effterbryde huad som ulouligt biugt er.” (Dr. Margrethes alm. Stadsr.
§ 32. Rosenv. p. 507.)
Efterdom, n. s. Exempel; forekommer undertiden for: Lfterdømme.
”Ond Effterdom.” (1488.) Cod. R. 1586. f. 8. ”Christus effther-
Jodkh thette efftherdom i ytherste natwordhen.” sammest. f. 11.
Efterdæk, n. s. Bagstavn: puppis. (Jon. Turesens Vocab. 1579. p. 96.)
Efterdømme, et. Mønster, Exempel. (Isl. Dæemi, Efterdæmi.)
”Then som andræ giffwer ont æffterdömæ.” (Cod. R. 1390. f. 95. b.)
”Hwn togh oc efftherdöme aff sin heligh ordhens fadher.” 1488.
(Cod. R. 1586. f 113.) ”Godh efftherdöme.” sst. 119.
”Skæmmelikt æffterdöme” (Forargelse.) sst. 130. b. (Jvf. Lfterlign, Eftersyn.)
eftere, eftre, v. a. Et ualmindeligt (neppe ellers forekommende)
Udtryk i Haderslevs Stadsret 1392, hvor det i § 30 findes to
Steder (i Formen afther og efter:) ”effter (eftrer) han Köp”
39: bryder Kiøbet, gaaer fra Kiøbet. (Isl. afta, at hindre.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
